Lige nu kan du købe tre forskellige modeller på GoPros hjemmeside. De tre modeller varierer både i pris og kunnen, så derfor opridser vi forskellene for dig her.
I denne artikel kan du læse om:
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Vi giver dig noget at tænke over, hver dag - direkte i din indbakke.
GoPro HERO13 Black - Det nyeste actionkamera fra GoPro
GoPro HERO13 Black er det nyeste actionkamera fra GoPro og bygger videre på tidligere modeller med en række nye funktioner og forbedringer.
Vandtæthed:
Kameraet er vandtæt og kan gå ned til 10 meters dybde uden ekstra hus.
Opløsning og slow motion:
HERO13 Black understøtter videooptagelse i op til 5.3K ved 60 billeder per sekund og tilbyder imponerende slow motion med op til 400 billeder per sekund i 720p.
Stilbilleder:
Kameraet kan tage stilbilleder med en opløsning på 27,13 megapixel, hvilket sikrer skarpe og detaljerede billeder.
Farverum:
HERO13 Black understøtter 10-bit farvedybde, hvilket giver mulighed for over 1 milliard farver og mere realistiske billeder med bedre farvegengivelse.
Stabilisering:
HERO13 Black er udstyret med HyperSmooth 6.0, en avanceret stabiliseringsteknologi, der sikrer rolige videoer, selv under bevægelse.
Vægt og form:
Kameraet vejer 153 gram og har en form, der er kompatibel med tilbehør og etuier fra tidligere modeller, hvilket gør det nemt at opgradere uden at skulle investere i nyt udstyr.
Batteri:
Kameraet leveres med et 1900mAh Enduro-batteri, der giver op til 1,5 times kontinuerlig optagelse i 4K30 eller 5.3K30 og over 2,5 timers optagelse i 1080p30.
Tilbehør:
GoPro HERO13 Black understøtter en række nye HB-serie objektiver, herunder Ultra Wide, Macro, Anamorphic og ND Filter 4-Pack, der automatisk registreres af kameraet og justerer indstillingerne for optimal billedkvalitet.
Pris og pakker:
GoPro HERO13 Black koster 3299 kroner for kameraet alene. Det er tilgængelig i forskellige pakker, der kan inkludere ekstraudstyr som SD-kort, elastikbånd, stativ og ekstra batteri, hvilket giver mulighed for at vælge den pakke, der bedst opfylder dine behov.
Du kan læse vores anmeldelse af HERO13 Black her.
GoPro HERO12 Black - spar penge på forrige generation
HERO12 Black er forgængeren til det nye HERO13 Black-actionkamera og kan købes som et billigere alternativ.
Vandtæthed:
Kameraet er vandtæt og kan gå ned til 10 meters dybde uden ekstra hus.
Opløsning og slow motion:
HERO12 Black understøtter videooptagelse i op til 5.3K ved 60 billeder per sekund og tilbyder imponerende slow motion med op til 240 billeder per sekund i 1080p.
Stilbilleder:
Kameraet kan tage stilbilleder med en opløsning på 27,13 megapixel, hvilket sikrer skarpe og detaljerede billeder.
Farverum:
HERO12 Black understøtter 10-bit farvedybde, hvilket giver mulighed for over 1 milliard farver og mere realistiske billeder med bedre farvegengivelse.
Vægt og form:
Kameraet vejer 154 gram og har en form, der er kompatibel med tilbehør og etuier fra tidligere modeller, hvilket gør det nemt at opgradere uden at skulle investere i nyt udstyr.
Stabilisering:
HERO12 Black er udstyret med HyperSmooth 6.0, en avanceret stabiliseringsteknologi, der sikrer rolige videoer, selv under bevægelse.
Batteri:
Kameraet leveres med et 1720mAh Enduro-batteri, der giver op til 70 minutters kontinuerlig optagelse i 5.3K60, over 1,5 timers optagelse i 5.3K30 og over 2,5 timers optagelse i 1080p30.
Tilbehør:
GoPro HERO12 Black understøtter en række nye HB-serie objektiver, herunder Ultra Wide, Macro, Anamorphic og ND Filter 4-Pack, der automatisk registreres af kameraet og justerer indstillingerne for optimal billedkvalitet.
Pris og pakker:
GoPro HERO12 Black koster 2645 kroner for kameraet alene. Det er tilgængelig i forskellige pakker, der kan inkludere ekstraudstyr som SD-kort, elastikbånd, stativ og ekstra batteri, hvilket giver mulighed for at vælge den pakke, der bedst opfylder dine behov.
Du kan læse vores anmeldelse af HERO12 Black her.
GoPro HERO Tiny – Kompakt actionkamera
GoPro HERO Tiny er GoPros mest kompakte actionkamera til dato og er udviklet til at levere høj ydeevne i en ultralet formfaktor.
Vandtæthed:
Kameraet er vandtæt ned til 5 meters dybde uden behov for ekstra undervandshus.
Opløsning og slow motion:
HERO Tiny kan optage i op til 4K ved 60 billeder i sekundet samt 2.7K med slow motion ved 60 fps. Det gør det velegnet til både dagligdags videoer og actionfyldte sekvenser.
Stilbilleder:
Kameraet kan tage stillbilleder i 12 megapixel opløsning.
Farverum:
Understøtter 10-bit farvedybde, hvilket sikrer flotte og nuancerede farver i dine videoer og billeder.
Vægt og form:
Med en vægt på blot 86 gram og 35 % mindre volumen end HERO13 Black er HERO Tiny perfekt til rejser og diskret montering.
Stabilisering:
Selvom kameraet ikke har indbygget HyperSmooth i hardware, understøtter det digital billedstabilisering via GoPro Quik-appen.
Batteri:
Kameraet har et indbygget 1255 mAh Enduro-batteri, som giver op til 60 minutters kontinuerlig optagelse i 4K30.
Tilbehør:
Kompatibelt med GoPros mounts og tilbehør via indbyggede monteringsfingre. Bruger microSD-kort (sælges separat).
Pris og pakker:
GoPro HERO Tiny koster 1745 kroner. Det findes i forskellige bundles med fx SD-kort, hovedmontering og ekstra batteri.
GoPro MAX - 360° Actionkamera
MAX giver nogle andre fotomuligheder, når vi sammenligner med to andre GoPro-modeller, HERO13 Back og HERO12 Black.
Her er det bl.a. muligt at optage 360-graders-video.
Som de andre modeller er MAX også skabt til rejser, eventyr, sport og ekstremsport, men modellen har fået et nøk opad, når det kommer til optagefunktioner.
MAX lader dig optage i 5,6K opløsning, og billedstabiliseringen er blevet endnu bedre i forhold til de andre modeller.
Udover 5,6K-opløsningen kan GoPro MAX optage i 4K med 60 billeder i sekundet.
Som noget helt nyt kan GoPro MAX optage 360 graders video, hvilket giver et anderledes udtryk til dine videoer.
Det giver endnu mere livagtige optagelser, når du fx dykker med kameraet eller løber og cykler, da videoen viser et langt større udsnit af det, du oplevede.
Prisen er i øjeblikket 3199 kroner.
Du kan læse vores anmeldelse af GoPro MAX her.
Er GoPro-kameraer vandtætte?
Ja, GoPro kameraer er som udgangspunkt vandtætte. GoPro har i flere generationer klaret en dybde på ti meter, og det er helt uden, du behøver at købe ekstraudstyr.
Fra og med HERO5 er alle GoPro HERO-modeller vandtætte op til 33 fod (10 meter).
MAX er en lille undtagelse, idet den kun er vandtæt op til 16 fod (5 meter).
GoPro byggede ikke de ældre generationer af kameraer til at være vandtætte.
Dengang var det nødvendigt at købe et eksternt hus for at sikre, at actionkameraet var vandtæt.
Fordelen ved at have et vandtæt actionkamera er, at du kan bruge det til næsten enhver aktivitet uden, at du skal bekymre dig om kameraet egentlig kan holde til udfordringen.
Hvad koster et GoPro?
Det billigste GoPro actionkamera du kan købe lige nu koster 1745 kroner, og det er modellen HERO Tiny.
HERO12 Black og GoPro Max koster henholdsvis 2645 og 3199 kroner.
Den dyreste model er HERO13 Black, der koster 3299 kroner.
Hvilket actionkamera er det bedste?
De stærkeste konkurrenter til GoPro er DJI og Insta360.
Læs anmeldelser af de to nyeste modeller fra rivalerne her:
Osmo Action 5 Pro
Ace Pro 2.
Hvilke kamera du skal vælge afhænger i høj grad af dit behov. Der er fordele og ulemper ved alle modeller.
Fordele ved GoPro:
Holdbarhed:
GoPro er kendt for sit ekstremt holdbare design – kamerahuset er som standard vandtæt (typisk til 10 meter) uden behov for ekstra hus, og det tåler slag, støv og kulde. DJI og Insta360 kræver oftere ekstraudstyr for samme robusthed.
Stabilisering:
GoPros kameraer har også en meget stærkt stabilisering i form af HyperSmooth, som giver næsten gimbal-lignende glatte videoer – selv under voldsomme bevægelser.
Tilbehør:
Der er også et meget stort udvalg af tilbehør til GoPro-kameraer, herunder mounts og tredjepartsløsninger – alt fra cykelbeslag til mikrofonmods og undervandshus. Det er også nemt at genbruge tilbehør mellem generationer.
Alsidighed:
GoPros Quik-appen er desuden nem at bruge og tilbyder både auto-klip og manuel redigering og HERO-serien er generelt meget alsidig. Kameraerne kan både fungere som vlog-kamera, actionkamera, dashcam og live-streamingkamera i ét og samme produkt.
Ulemper ved GoPro:
Varmehåndtering:
GoPro-kameraer har været plaget af overophedning, især under længere optagelser eller i varme omgivelser. DJI Action 4 og Insta360 GO 3 har bedre varmehåndtering og mulighed for aktiv køling via tilbehør.
Abonnement:
Mange funktioner i GoPro Quik-appen, som fx automatisk backup og cloud upload, kræver et GoPro-abonnement. Insta360 og DJI tilbyder gratis og fuldt ud funktionelle apps uden månedligt abonnement.
Pris:
GoPro har ofte en højere pris end DJI og Insta360 for sammenlignelige specifikationer. DJI Action 4 har f.eks. større sensor og bedre low-light performance – til lavere eller samme pris som en HERO12.
Design:
GoPro har fastholdt det samme design siden HERO8, mens DJI og især Insta360 eksperimenterer med små, magnetiske kameraer (GO 3, DJI Action 2) og kameraer uden skærm med fjernbetjening via app eller modul. Dette giver mere kreativ frihed og diskrete optagelser, hvor GoPro kan føles klodset.
GoPro er amerikansk. I disse tider kan det være en afgørende faktor for mange. DJI og Insta360 er kinesiske.