Luminar tilbyder en række unikke redigeringsmuligheder, som du ikke kan få andre steder – og det er uanset, om du redigerer landskaber, portrætter eller makro.
Vi har fundet seks af de bedste effekter, der vil spare dig for masser af tid i fremtiden.
1. AI Sky Replacement
Hvis du har taget et perfekt billede, men det bliver ødelagt af en kedelig himmel, så kan du med Luminars AI Sky Replacement skifte himlen ud, så du får lige præcis den himmel, du drømmer om.
Du kan vælge mellem flere himmeltyper, som Luminar allerede har lavet for dig, men du kan også vælge dine helt egne fra fx billeder, du selv har taget.
> Lige nu kan du få Luminar 4 helt gratis i Fordelszonen. Hent programmet her!
2. Sun rays
Du skal stå på det helt rette sted – på det helt rette tidspunkt – hvis solens stråler skal være meget markante i dit billede.
Det er med andre ord en svær øvelse.
Derfor er Luminars Sun ray-effekt genial, da den giver dig muligheden for at indsætte fine lysstråler i billedredigeringen.
Du vælger endda selv det punkt, hvor Solens stråler skal udspringe fra, og så vælger du også hvor markante strålerne skal være.
> Læs også: Det vigtigste du som fotograf skal vide om komposition
3. AI Augmented Sky
Med AI Augmented Sky kan du sætte alverdens kunstige elementer ind på dine billeder som fx skyer, fugle og nordlys.
Det virker utroligt godt, og elementerne passer enormt godt til både landskaber og astro.
AI Augmented Sky er også en sjov funktion, hvis du er interesseret i at lave overdrevne manipulationer.
I løbet af få sekunder kan du også tilføje rumskibe, ørne eller luftballoner – og med lidt fingersnilde kommer det hurtigt til at se meget virkeligt ud.
4. Landscape Enhancer
Denne effekt giver dig muligheden for at forstærke de bløde, gyldne toner i dine billeder af den gyldne time.
Effekten styrer du med en skydeknap, og det er let at tilpasse de orange-røde nuancer meget præcist, så resultatet bliver realistisk.
> Læs også: 5 tips der giver dig flottere billeder af solnedgangen
5. AI Portrait Enhancer
Med Portrait Enhancer har du alle de vigtigste værktøjer samlet ét sted, når du redigerer portrætter.
Med intelligente funktioner som fx Face Light, Eye Whitening og Slim Face kan du redigere dine portrætbilleder til perfektion.
Effekterne gør det nemlig muligt at redigere lyset i og omkring modellens ansigt, men effekterne klarer også redigeringen af øjne og ansigtsform.
> Læs også: 3 tricks til at fotografere i tågen
6. Fog
Denne effekt giver dig muligheden for at indsætte tåge i dine billeder.
Du kan vælge mellem lys og mørk tåge, og du vælger også om tågen skal ligge langs jorden eller placeres i himmelhøjde.
Effekten passer utroligt godt til landskabsbilleder, som du gerne vil gøre lidt mere dramatiske.
Du kan få Luminar 4 gratis med Digital FOTO
Billedredigeringsprogrammet Skylum Luminar 4 bruger kunstig intelligens til at forbedre dine billeder – og lige nu kan du få programmet helt gratis i Fordelszonen.
Vil du prøve kræfter med de fede effekter, vi har beskrevet her?