Filformater til fotos
© Shutterstock.com

Få styr på filformaterne til fotos

Både i kamera og ved computeren kan du vælge forskellige filtyper, når billederne skal gemmes, men hvad skal du bruge? Vi giver dig her overblik over de vigtigste formater.

Der findes et væld af forskellige filformater til fotos, og de har hver deres fordele og ulemper. Derfor er det ikke altid helt lige til, hvilke format du skal gemme dine billeder i på computeren i kameraet. Det afhænger nemlig af, hvad billederne skal bruges til.

Herunder får du overblik over de mest udbredte formater og deres fordele og ulemper.

>Læs også: 4 gratis programmer til billedbehandling 

Gif

Dette format er især velegnet til små billeder med lidt bevægelse i, der skal bruges på nettet. Man kan også gemme gif-billeder med gennemsigtige områder. Billederne kan dog kun indeholde et meget begrænset antal farver, så billedkvaliteten er lav.

Fordele: Meget udbredt på nettet, kan vise bevægelse og gennemsigtighed.

Ulemper: Dårlig billedkvalitet, billeder med bevægelse kan fylde meget.

Heif

Flere kameraer og telefoner kan nu gemme i heif-formatet, som er et komprimeret format, der giver samme billedkvalitet som jpeg, men fylder omkring det halve. Desuden kan heif-filerne indeholde bevægelse. Filendelsen på heif-filer er ofte heic. Formatet er dog endnu ikke så udbredt, så det er ikke alle enheder og programmer, der kan læse det.

>Læs også: Den bedste app til billedbehandling

Fotograf med smartphone

Flere smartphones kan gemme fotos i heif-formatet. Det er rigtig fint, hvis du ser billederne på telefonen, hvor formatet sparer plads, men det kan være besværligt, hvis de skal ses på andre enheder.

© Shutterstock.com

Fordele: Heif fylder meget lidt i forhold til den høje kvalitet. Kan indeholde bevægelse.

Ulemper: Endnu ikke så udbredt. Kan være lidt tungere at bruge end fx jpeg. Er et komprimeret format.

Jpeg

Det er 30 år siden, jpeg-formatet blev introduceret, og det er ekstremt udbredt, da det ikke fylder så meget og kan ses på alle enheder. Det er et komprimeret billedformat, og du kan vælge, hvor hårdt komprimeringen tager fat. En hård komprimering giver en lille filstørrelse, men lav billedkvalitet, mens en mild komprimering giver større filer, men også en meget høj billedkvalitet. 

Jpeg-billede

Jpeg komprimeringen går blandt andet ud over de fine nuancer i en himmel. Til venstre har filen en lav komprimering og til højre en hård komprimering. Den hårde komprimering har givet svage striber i himlen. Til gengæld fylder filen omkring en sjettedel.

Fordele: Meget udbredt og byder på fin kvalitet i forhold til størrelsen.

Ulemper: Kan ikke indholde lag. Fylder mere end heif. Komprimering går ud over billedkvaliteten.

Png

Dette format er især egnet til billeder på internet, og billederne kan indeholde gennemsigtighed.  Billedkvalteten kan blive rigtig høj, men filerne kan fylde en del og blive tunge at åbne, hvis man gemmer med tabsfri komprimering. Derfor er det bedst egnet til billeder med gennemsigtighed.

Fordele: Har høj kvalitet og kan indeholde gennemsigtighed.

Ulemper: Fylder forholdvis meget.

Psd

Psd er Photoshops eget fil-format. Her gemmes billederne uden tabsgivende komprimering, så kvaliteten bevares, og så kan du gemme i lag. Du kan desuden gemme billeder i 16 bit, hvor der er mange flere farvedetaljer end med de normale otte bit, som fx jpeg bruger. Derfor er psd-formatet smart til billebehandlingsprojekter.

Filerne fylder dog en hel del, specielt hvis der er mange lag. Kommer filen til at fylde mere end to gigabytes, kan du i Photoshop vælge Large Document Format, der har filendelsen psb, men ellers svarer til psd. Selv om psd er Photoshops eget format, kan filerne godt læses i visse andre programmer.

Paletten Layers i Photoshop

Psd-filen gemmer alle lag fra paletten Layers i Photoshop, så de stadig er der, når du åbner billedet igen.

Fordele: Psd gemmer billeder med lag og med høj billedkvalitet

Ulemper: Psd-filerne fylder meget og kan ikke læses i alle programmer

Raw

I mange kameraer kan du vælge at gemme billederne i raw-format, der indeholder de helt rå billeddata. Det er kort fortalt informationer om, hvor meget lys der har ramt hver pixel. Det giver langt bedre muligheder for billedbehandling, hvor du kan få mange detaljer frem og styre farverne præcist. 

>Læs også: 9 tips til at bive en bedre fotograf

Raw-filerne er derfor udelukkende velegnede til billedbehandling, hvor man typisk konverterer dem til jpeg, og filerne kan ikke læses af alle programmer. Med få undtagelser kan du heller ikke gemme i raw-format fra et billedbehandlingsprogram. 

Hver kameramodel laver unikke raw-filer, så når et nyt kamera kommer på markedet, skal billedbehandlingsprogrammerne opdateres, før de kan åbne filerne.

Filendelsen på raw-filer varierer fra kameramærke til kameramærke. Canons hedder fx cr3, Nikons hedder nef, og Sonys hedder arw. 

Raw-billede i Photoshop

I programmer med indbygget raw-konverter, som fx Photoshop, kan du justere raw-billederne, hvorefter du kan gemme dem som blandt andet jpeg-billeder.

Fordele: Optimal billedkvalitet fra kameraet. Du kan få mange detaljer frem ved computeren.

Ulemper: Filerne fylder forholdsvis meget og kræver billedbehandling.

Tiff

Vil du gemme i høj og kvalitet uden kvalitetstab, er tiff-formatet et godt valg. Filerne kan komprimeres, uden at det påvirker kvaliteten, og du kan gemme i 16 bit og med lag. Samtidig kan tiff-formatet læses af mange programmer. Filerne bliver dog store og fylder typisk fem-ti gange mere end fx jpeg.

Fordele: Kan gemme billeder med lag og med høj billedkvalitet. Kan læses af mange programmer

Ulemper: Filerne fylder meget – specielt med lag.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...