Ung kvinde fotograferet med prisme foran orange baggrund

At hæve et portræt fra ordinært til spektakulært kræver faktisk ikke de store krumspring i billedbehandlingen – her er der kun tilføjet lidt ekstra kontrast. 

© Digital FOTO

Nyt blad: Stort portrættema og et enestående fotoprojekt

I Digital FOTO 12/2021 får du en stor guide til at tage unikke portrætter, et spændende interview med en fotograf, der har lavet et enestående og verdensomspændende fotoprojekt, og så lærer du at bygge din egen diffuser.

29. juli 2021 af Sarah Marie Winther

Et godt portræt handler om meget mere end blot at fange et menneske fra deres bedste side. Det skal også helst reflektere vedkommendes personlighed, og jo mere opfindsom du er, jo mere unikke portrætter vil du kunne få. 

Hvis du synes, dine billeder mangler variation, og ikke rigtigt ved, hvordan du skal pifte dem op, så skal du have fat i Digital FOTO 12/2021. Her viser vi nemlig, hvordan du med tre kreative teknikker kan tage opsigtsvækkende portrætter, der ikke ligner nogen andres. 

Du får konkret vejledning til opstilling, kameraindstillinger og eventuelt ekstraudstyr, og så kan du læse, hvordan det gik os, da vi eksperimenterede med de forskellige teknikker. 

Vi har brugt ét kamera, ét objektiv og én model, så alle kan være med. 

> Læs også: 5 tips til at skyde gode portrætter

Fotograf tager billeder af ung kvindelig model med prisme foran kameraet

En prisme giver helt unikke resultater, og effekten ændrer sig alt afhængig af, hvordan du vender og drejer prismen. 

© Digital FOTO

Fotograf dokumenterer livets største tabu

For 12 år siden fik den danske fotograf Klaus Bo en idé til et helt specielt fotoprojekt: Han ville dokumentere, hvordan forskellige folkeslag tager afsked med deres kære, når de forlader denne jord.

Siden har projektet 'Dead and Alive' sendt ham ud i de mest utilgængelige afkroge af verden, og han har taget omkring 150.000 billeder af begravelser og ligafbrændinger, men også andre utrolige ritualer – såsom ligfotograferinger. 

I Digital FOTO 12/2021 kan du læse et stort interview med den modige og dedikerede fotograf. Her taler han om at måtte sælge både bil og sommerhus for at kunne finansiere det store projekt, og om se mumificerede lig blive klædt ud, og om at påkalde sig voodoåndernes vrede.

Kirkegård i Israel

Den prisbelønnede reportagefotograf Klaus Bo har rejst i fem kontinenter for at dokumentere de forskellige dødsritualer, der findes rundt omkring på jorden. 

© Klaus Bo

Byg dit eget blitz-tilbehør

En ekstern blitz kan være svær at bruge til portrætter, fordi den afgiver et meget kraftigt og koncentreret lys, men hvis du har en såkaldt diffuser, kan du sprede lyset væsentligt mere.

Sådan én kan dog godt koste 2-300 kroner, og hvad så, hvis du ikke får den brugt? Det er der råd for, når vi i Digital FOTO 12/2021 viser, hvordan du bygger din egen hjemmelavede version! Det kræver meget få remedier og kan give markant bedre resultater. 

> Læs også: Den store blitzordbog – få styr på de vigtigste begreber her 

Det får du også i Digital FOTO 12/2021

  • Nyheder om de seneste kameraer, objektiver, telefoner, firmware, software m.m.
  • Tips til at få den lækreste lyd i dine videooptagelser.
  • Læserskud: Vi kårer de bedste fotos, som læserne har indsendt.
  • Kurser: Få flere detaljer frem i portrættet i Lightroom, skab en lang lukkertids-agtig effekt i Photoshop.
  • Anmeldelser: Sigma 35mm F1.4, Fujifilm XF 70-300mm F4-5.6, Godox Tubelight TL60, Insta360 GO2, Acer ENDURO Urban N3 Notebook. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...