1. Brug vidvinkel eller fiskeøje
Hvis du bruger et fiskeøje- eller et vidvinkelobjektiv, kan du skabe et sjovt resultat, hvor dit kæledyrs hoved bliver overdimensioneret, som var det en karrikaturtegning.
Tag billedet oppefra og forsøg at komme så tæt på dit kæledyrs hoved som muligt. På den måde bliver resultatet, at hovedet ser stort ud, hvorimod kroppen på dit kæledyr fremstår lille.
> Læs også: De her 5 dyr skal du fotografere
2. Placér legetøj for enden af objektivet
Du kan fotografere din kat eller hund, så det ligner, at dit kæledyr tager en selfie. Det gør du ved at placere et stykke legetøj for enden af objektivet.
Lad din kat eller hund lege med legetøjet og tag så billedet, når poten er tættest på kameraet. Nu kan du få et pletskud, hvor det ligner, at dit kæledyr selv holder kameraet.
Legetøjet gør også, at du hele tiden har dit kæledyrs opmærksomhed, og det er derfor nemmere at få billeder, hvor fx din kat eller hund kigger ind i kameraet.
> Læs også: Sådan kommer du tæt på dyrene med dit kamera
- Kast godbidder til din hund eller kat
Hvis du kaster godbidder til din hund eller kat, er det muligt at få nogle sjove billeder, som viser det splitsekund, hvor alle tænder er blottede, og øjnene er udspilede.
I det øjeblik, hvor dit kæledyr griber en godbid med munden, er der fuld koncentration i øjnene, og det fungerer godt på billeder.
Hvis du tilmed kan finde en ensartet baggrund, som dit kæledyr kan sidde foran, så får billedet mere karakter af at være et portræt. På den måde er der heller ingenting i baggrunden, der stjæler opmærksomheden fra kæledyret.
Hvis dit kæledyr ikke lader sig skræmme af, at du bruger flash, så brug gerne denne. Flashen giver en større detaljegrad, når det skal gå stærkt, og kameraet skal fange situationen.
> Læs også: Sådan bruger du en kamerafælde