Det er tragisk, at verdens tilstand langsomt forværres på grund af menneskeskabte klimaforandringer.
Det går både udover mange, mange millioner mennesker, utallige dyrearter og smukke landskaber.
I denne artikel kan du læse om fem fotogene steder, der lider ekstra hårdt under de stigende temperaturer.
1. Venedig er på vej ned i de kanaler der har gjort byen berømt
I omegnen af 20 millioner turister besøger hvert år Venedig i Italien, men eksperter peger på, at det hurtigt kan få en ende.
Byen synker nemlig – og det går hurtigt.
Sammensynkningen skyldes både, at byens beboere i mange år pumpede grundvandet væk under byen, hvilket resulterer i, at byen langsomt taber højde.
Derudover er de stigende vandstande i verdenshavene med til at gøre det hele værre.
I løbet af de næste 20 år vil hele byen synke omkring otte centimeter, og det er ikke alle husene, der er holdbare nok til at klare dette.
> Læs også: Her er redaktionens allerstørste fotoøjeblikke
2. Det Døde Hav er tæt på at uddø
Beboerne i Jordan, Israel og Palæstina står til at miste Det Døde Hav allerede i 2050 – det mener blandt andre eksperter fra miljøorganisationen WWF.
Helt præcist fordamper det salte vand så hurtigt, at vandstanden falder med 0.9 meter om året, og det betyder, at der snart vil komme en ung generation af jordanere, israelere og palæstinensere, der aldrig har set Det Døde Hav.
Siden 1960'erne er Det Døde Hav blevet hele tre gange mindre, og det gør, at det yderst fotogene sted snart er historie.
> Læs også: Derfor skal du have et allroundobjektiv
3. Fremtidens Glacier Park er uden gletsjere
Glacier Park i Montana i USA mister sin hovedattraktion – nemlig sine mange gletsjere.
I 1850 var der hele 150 gletsjere i nationalparken. I dag er tallet faldet til 25, og mange af dem er kun skyggen af deres oprindelige størrelse.
4. Et helt land står til at blive spist af havet
Maldiverne består af ca. 1200 små øer, der kun ligger ca. en meter over havets overflade – og det er et ringe forsvar mod den stigende vandstand.
FN’s klimapanel peger på, at hele øgruppen vil være ubeboelig ca. i år 2100.
Derfor har den maldiviske befolkning besluttet at købe en del af Sri Lanka, så de har et sted at flytte hen, hvis deres hjem en dag ligger under havets overflade.
Læs også: Forstå dybdeskarphed på fem minutter
5. Skiferien i alperne er udskudt på evig tid
Klimaforandringerne rammer også bjergkæden Alperne, der strækker sig gennem syv forskellige lande.
De stigende temperaturer har skåret en stor del af den tid, hvor mange af bjergene er dækket med sne.
I 2017 var skisæsonen 38 dage kortere, end det var tilbage i 1960 – og det betyder også, at det bliver langt svære at skyde billeder af de sneklædte tinder.
> Læs også: Derfor er et 50 mm objektivet er din (nye) bedste ven