1. Kamera og objektiver
Det siger sig selv, at du skal have dit kameraudstyr med. Medbring både et fast vidvinkelobjektiv og et zoom, så du er dækket ind.
Dit kitobjetiv er fint til landskabs- og rejsefotografi, men skal du på safari, anbefaler vi et telezoomobjektiv. Det kan fx være et 70-300 mm-objektiv.
2. Foto-apps på telefonen
Der findes efterhånden en del apps, der er nyttige at have med på fototur. The Photographer’s Emphemeris viser dig fx, hvordan lyset falder i dit område, på et hvilket som helst tidspunkt, så du kan planlægge dig til smukke landskabsbilleder.
Her kan du læse om tre uundværlige foto-apps.
3. Strøm til telefonen
Din smartphone løber hurtigt tør for batteri, især hvis du både benytter dig af dens GPS og en række foto-apps.
Medbring derfor altid en powerbank, så du kan oplade telefonen undervejs, når du er ude på fototur.
Hvis du køber et abonnement på Digital FOTO, får du lige nu en lækker powerbank i velkomstgave samt to magasiner for kun 49 kr - du sparer hele 517 kr.
Du kan læse mere om tilbuddet her.
4. Oplader og batteri
Det er brandærgerligt at nå frem og opdage, at du er løbet tør for batteri.
Tjek, at du har husket en oplader, og sørg for at medbringe ekstra batterier, og for at de er opladede inden, du begiver dig ud på fototur.
Læs her, hvordan du forlænger dit batteris levetid.
5. Harddisk til backup
Det sidste, du har lyst til at opleve på din fototur, er at miste alle dine billeder. Vi anbefaler et todelt backup-system bestående af en hårdfør ekstern harddisk, og cloud-baseret backup.
På den måde er du både sikret, hvis dit hukommelseskort bliver beskadiget, og hvis din kamerataske med harddisken bliver stjålet.
6. Stativ
Et stativ kan være den altafgørende faktor for, om du får billedet i kassen.
Det gælder især, hvis det er begyndt at blive mørkt, og du vil bruge en langsom lukkertid eller opnå stor dybdeskarphed med en lille blænde.
7. Regnbeskyttelse
Vejret retter sig desværre ikke altid efter, at du er på fototur og har dit dyre udstyr med. Derfor er det en god idé at have et regnslag med til dit kamera – og selvfølgelig regntøj til dig selv.
Tag også en plasticpose med i lommen, som hurtigt kan smides over kameraet, hvis det uventet begynder at styrte ned.
Læs her, hvordan du bedst passer på dit udstyr i uvejr og kulde.
8. Sandsæk
Når du vil helt ned i frøperspektiv, eller får øje på et godt motiv i bilen og ikke kan nå at få stativet frem, kan en sandsæk give dit kamera nok stabilitet til, at dit billedet ikke bliver sløret.
Læs også: Få dit kamera og udstyr til at leve længere
- Hukommelse
Pak flere hukommelseskort, end du tror, du har brug for, og tænk over, hvordan de skal opbevares.
Nogle kameratasker har små lommer til hukommelseskort, men hvis du og dit udstyr skal udsættes for vand eller ekstremt vejr, er det en god ide at medbringe en hukommelseskortholder.
10. Renseudstyr
Når du er ude på fototur, finder regn, støv og sand nemt vej mod dit kameraudstyr. Derfor er det smart at medbringe nogle mikrofiberklude, og en rocet blower til at rengøre sensoren, uden at beskadige den.
Du kan også blive inspireret af hvad vores læsere har i fototasken her.