Her er den ultimative app til fuglefotografen

Appen Merlin Bird ID gør det nemmere at identificere specfikke arter i nærheden af dig. Med appen installeret på din smartphone eller tablet, kan du også lære alt om kendetegn og fuglefløjt.

Isfugl.

Merlin Bird ID er mere end et digitalt opslagsværk. Læs, hvorfor vi er vilde med appen her.

© Shutterstock

Der findes hundredevis af fuglearter i Norden, og det er let at blive forvirret som fugleentusiast og fotograf.

Heldigvis kan du med Merlin Bird ID let identificere fuglearter i nærheden af dig.

Her viser vi dig, hvordan du kan følge fem trin, og så får du svar på, hvilken fugl du har set eller fotograferet.

Trin 1: Hent den rigtige fuglepakke

I appen kan du installere forskellige fuglepakker – fx Scandinavia-pakken – som indeholder alle tænkelige fuglearter i Skandinavien.

Når fuglepakken er hentet, kan du frit søge blandt alle fuglearter på baggrund af fx farve og størrelse.

> Læs også: De bedste kameraindstillinger til fugle i haven

Skandinavisk fuglepakke.
© Merlin Bird ID

Trin 2: Vælg dato

Når du vil identificere en fugl, skal du først vælge 'Start Bird ID'.

Derefter skal du indtaste dato og årstal.

Det skyldes, at flere fugle er trækfugle, og at de kun er i landet få måneder hvert år.

© Merlin Bird ID

Trin 3: Definér fuglens størrelse

Næste trin handler om at definere fuglens størrelse.

Her kan du vælge mellem fire størrelser.

Vælg den størrelse, der passer bedst til den fugl, du lige har set.

> Læs også: Disse 10 fugle skal du fotografere

© Merlin Bird ID

Trin 4: Vælg fuglens farve

Når du har valgt størrelsen på fuglen, skal du efterfølgende vælge den farve, som fuglen havde.

Du kan kombinere op til tre farver ad gangen for at få det mest præcise svar i appen.

© Merlin Bird ID

Trin 5: Hvor så du fuglen?

Til sidst skal du skrive, hvor du så fuglen.

Her kan du fx vælge mellem fodderbræt, fuglebad eller i et træ eller på en busk.

© Merlin Bird ID

Dit resultat er klar til dig

Når du har været alle trin igennem, finder appen den fugl, der er størst chance for, du har set.

Appen kommer typisk med tre eller fire valgmuligheder, og den er super skarp til at finde den rigtige fugl.

> Læs også: Tag vilde billeder af vinterens fugle

© Merlin Bird ID