Sådan fotograferer du meteorsværme

Hvert år bevæger jorden sig adskillige gange ind i en meteorsværm, der kan kaste en hel del stjerneskud af sig. Stjerneskud kan ses året rundt, men under en meteorregn, som fænomenet også kaldes, har du ekstra gode chancer for at se de kortvarige lysende striber på himlen.

Meteoerne er typisk støvkorn fra halen på en komet, og når de rammer jordens atmosfære, brænder de op, hvilket ses som stjerneskud – altså lysende striber på nattehimlen. Navnet meteorregn er lidt en overdrivelse, for når det går vildest for sig, vil du måske opleve et i minuttet.

Herunder kan du læse, hvordan du kan forevige fænomenet med dit kamera.

>Læs også: Det kan du fotografere på himlen i år

Du behøver ikke det store udstyrsstykke, for du kan klare dig med et spejlrefleks- eller systemkamera og et vidvinkelobjektiv på fx 16 eller 24 mm. Det er en fordel, hvis objektivet er forholdsvis lysstærkt, så du fx kan vælge blænde F2.8.

Derudover skal du bruge et solidt fotostativ, da lukkertiderne er lange, og kameraet skal stå helt stille i mange sekunder.

Find et sted uden for meget lysforurening fra byens og gaderne lys. Vejret skal naturligvis arte sig, så tjek, at der er klar himmel, når du skal fotografere.

Meteorsværmene er opkaldt efter de stjernetegn, de ser ud til at udspringe fra. Det er fx Lyren ved Lyriderne og Perseus ved Perseiderne.

Med en app som den gratis Star Walk 2 Ads+ Sky Map View, som du kan hente her til iPhone og iPad og her til Android, kan du se præcis, hvor de forskellige stjernetegn befinder sig på nattehimlen.

>Læs også: Her er de bedste tidspunkter og steder at fotografere nordlys

Sæt kameraet på stativ, og peg det i retning af stjernebilledet. Sørg for at have fx træer eller lignende med i forgrunden. Det gør billedet mere spændende, end hvis det bare består af nattehimmel.

Sørg for at optage i raw-format, så du har de bedste muligheder for redigering på computeren. Vælg manuelt program, M, hvor du selv justerer blænde og lukkertid. Vælg som udgangspunkt største blændeåbning, fx F2.8 eller F4.0. Indstil lukkertiden til 20 sekunder. Sæt ISO til 3200 eller 6400. Fokusér manuelt på uendeligt.

>Læs også: Sådan bruger du ISO indstillingerne

Tag et testskud af stjernehimlen, og tjek eksponeringen. Ser billedet for lyst ud, kan du skrue lidt ned for ISO eller lukkertiden. Er det for mørkt, kan du skrue op for ISO eller lukkertiden. Lukkertiden må dog ikke blive længere end 30 sekunder, da stjernerne så bliver slørede på grund af jordens rotation.

Når du har ramt en god eksponering, er du klar til at tage billeder af meteorsværmen. Aktivér gerne kameraets selvudløser på to sekunder, så du undgår rystelser af kameraet under eksponeringen, når du trykker på udløserknappen.

>Læs også: Det betyder tallene på dit objektiv

Tag så et foto, og når eksponeringen er slut, tager du et nyt. Sådan fortsætter du, og med lidt held får du enkelte stjerneskud med på nogle af billederne.

Bemærk, at mange kameraer har funktionen Støjreduktion ved lang lukkertid slået til som standard. Den kan dæmpe støjen, men betyder også, at kameraet tager et ekstra støjfjerningsbillede, hver gang du har taget et billede.

>Se også: I videoserien Kameraskolen gennemgår vi alle kameraets vigtugste funktioner, og i modul 4 kommer vi bl.a. omkring støjreduktion.

Har du brugt en lukkertid på 20 sekunder, går der altså ekstra 20 sekunder med at tage et støjfjerningsbillede. I mellemtiden risikrer du, at der kommer stjerneskud, som du altså ikke får fanget. Derfor kan det være en god idé at slå funktionen fra og fjerne støjen i billedbehandlingen.