Almindingen
En nyligt vedtaget nationalpark er Almindingen på Bornholm i Danmark.
Her finder du bl.a. Ekkodalen, der er en stor revne i urfjeldet.
Rundt om revnen rejser der sig stejle klipper, og det giver mulighed for at skyde flotte landskabsbilleder.
Men faktisk er det et helt andet motiv, der får størst opmærksomhed af de besøgende fotografer, nemlig bisonokserne, der blev sat ud i skoven her i 2012.
> Læs også: De bedste steder at fotografere i Norden – ifølge vores læsere
Åsnen Nationalpark
Denne nationalpark er Sveriges 30. og nyeste i rækken.
Åsnen er faktisk Smålands næststørste sø, der måler omkring 150 kvadratkilometer, og fra oven ligner søen en smuk mosaik af næs og grønne øer.
Den store sø har mere end 900 øer og er kendt som en god kano- og kajaksø, hvor man kan overnatte på de mange primitive og ubemandede lejrpladser eller på campingpladserne, der ligger ud til søen.
> Læs også: 5 naturskønne i Norden du kan fotografere
Hossa Nationalpark
Naturen bliver som regel vildere mod nord, og det er Hossa Nationalpark i Finland et godt eksempel på.
Her finder du enorme områder med ældgammel skov og store søer.
De mange søer giver mulighed for at tage nogle flotte naturfotos, hvor omgivelserne spejles i søerne, når der ellers er vindstille og roligt vand.
> Læs også: Kom helt tæt på dyrene
Jomfruland Nationalpark
En af Norges nyeste nationalparker ligger på og omkring øerne Jomfruland og Stråholmen i skærgården i Vestfold og Telemark fylke i Norge.
Hele 98 procent af arealet i nationalparken er faktisk havområder, men du behøver absolut ikke at være undervandsfotograf for at besøge området.
Stedet er også kendt som et paradis for fuglefotografen, da flere store og små fugle lægger turen forbi øen året rundt.
> Læs også: Sådan fotograferer du fugle i flugt