Ræv fotograferet i blødt modlys


© Shutterstock

Snu og adræt: Sådan får du et pletskud af ræven

Du ser dem kun ganske sjældent og i små glimt, men rævene er derude, og de bliver lettere at finde, eftersom de rykkere tættere og tættere på os mennesker. Her får du tips til at få det rødgyldne rovdyr i søgeren.

3. august 2020 af Sarah Marie Winter


Her får du en håndfuld tips til at finde og fotografere ræven.

> Læs også: Sådan kommer du tæt på dyrene med dit kamera

1. Kig efter graven, ikke ræven

Ræven er i sig selv stort set umulig at opsnuse, så kig i stedet efter rævens grav der ses ved små huller i jorden. Hvis der er en ram lugt og frisk, opgravet jord omkring hullerne, er graven formentlig beboet.

2. Tag af sted en time før solopgang

Ræven er primært aktiv om natten, men her er det for mørkt til at fotografere, så din bedste chance er at tage af sted cirka en time før solopgang.

På den måde har du god tid til at komme på plads, inden ræven dukker op, og det bliver kun lysere, så du kan blive ved med at fotografere, så længe ræven bliver ved graven.

> Læs også: Disse 10 fugle skal du fotografere

Tips til at fotografere ræve

Jo længere, du kan komme ned i knæ, jo mere interessante bliver dine billeder af ræven. 

© Shutterstock

3. Skyd i øjenhøjde med ræven

Sørg for, at kameraet er i øjenhøjde med ræven – det giver et mere intenst portræt. Måske kan du ikke flytte kroppen uden at skræmme dyret, men så sænk kameraet, og hvis det er muligt, vip LCD-skærmen op. Hvis ræven sænker eller løfter hovedet, så bevæg kameraet med.

4. Brug kontinuerlig fokus

I foråret og sommermånederne leger rævehvalpene omkring graven, og det kan du være heldig at fange. For at få skarpe billeder skal du vælge kontinuerlig autofokus. 

Funktionen findes typisk bag AF-knappen, hvor den hedder AI Servo, AF-C eller lignende. Vælg lav eller fastlåst sporingsfølsomhed, så fokus låser sig fast på hvalpene, selv om de fx løber ind i et buskads.

5. Brug billedstabilisering

Det kan være vanskeligt at holde et teleobjektiv helt stille – især i svagt lys – så hvis dit kamera eller objektiv har billedstabilisering, skal du endelig slå det til.

På nogle objektiver kan du vælge forskellige tilstande alt efter, om motivet står stille eller bevæger sig. Hos Canon skal du vælge Mode 3, mens du på Nikon skal vælge Sport.

> Læs også: 6 apps fotografen skal have på sin smartphone

Tips til at fotografere ræve

Ræven lever både ved parker, kirkegårde, baneskråninger, kolonihaver og i tilgroede villahaver, så der er rig mulighed for at fotografere den.

© Shutterstock

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...