Antenneingeniør på toppen af Empire State Building

Joe McNally er én af verdens mest indflydelsesrige fotografer, og et af hans mest kendte portrætter er dette af ingeniøren Tom Silliman, der skifter en pære på toppen af Empire State Building i New York. 

© Joe McNally

3 gode grunde til at tage portrætter i miljø

Der er mange gode grunde til at træde et par skridt tilbage fra modellen og inkludere omgivelserne i billedet.

9. juli 2020 af Sarah Marie Winther

Mange mennesker forbinder nok ordet 'portræt' med det pæne, opstillede billede på kridhvid baggrund, som man får taget hos fotohandleren nede i byen. 

Hvis du selv fotograferer, betyder ordet måske noget med at lede efter et sted med et godt lysindfald og en enkel baggrund, der ikke virker forstyrrende, fx en ensfarvet mur. 

> Læs også: Her er de bedste kameraindstillinger til portrætter

Men der er stor forskel på denne type portrætter og så portrætter, hvor der sker noget omkring modellen, og hvor kan man rent faktisk kan se eller i hvert fald fornemme, hvor vedkommende befinder sig.

Den slags billeder kaldes portrætter i miljø, og det er en genre, der især er populær i aviser og andre nyhedsmedier, hvor billederne typisk skal fortælle en historie og ikke bare vise, hvordan en bestemt persons ansigt ser ud.

> Du kan også læse mere om reportagegenren, og hvordan du selv kommer i gang med den, lige her.

Jazzsaxofonist på bar i Manhattan

Med en røg­maskine bag baren, to store ­f­lashlamper udenfor og en lokal saxofonist kunne Joe McNally genskabe det støvede lys, der førhen hang over Manhattans jazzbarer.

© Joe McNally

Hvorfor tage portrætter i miljø?

Der er flere gode grunde til at bruge de omgivelser, som din model til dagligt befinder sig i, i dine billeder.

Den første er, at det vil gøre din model mere afslappet, fordi vedkommende er et sted, de kender og føler sig tilpas i. Mange bliver selvbevidste og anstrengte, når de bliver sat ind i et studie, og det undgår du ved at fotografere dem i fx deres eget hjem.

Den anden er, at omgivelserne giver flere fokuspunkter rundt omkring i billedet, som blikket kan vandre mellem, og det giver langt mere dybde til kompositionen, end hvis baggrunden blot var en hvid væg. 

Den tredje er, at det giver dem, der ser på billedet, et indblik i modellens personlighed og liv. Mange mennesker vil finde nærbilleder af folk, de ikke kender, ret uvedkommende – men hvis billedet fortæller en historie om personen på det, kan det blive interessant. 

> Læs også: Her er alt du skal vide om portrætfotografering

Lille pige læser gyserhistorier på sit værelse

I dette billede er der brugt mere end 10 eksterne blitz og fotolamper for at opnå den helt rigtige, eventyrlige belysning. Billedet blev siden til en plakat på 9 x 13 meter til fotomessen PPI.

© Joe McNally

Hvordan tager du portrætter i miljø?

Du kan tage portrætter i miljø et hvilket som helst sted, så længe det har én eller anden forbindelse til personen, du skal fotografere.

Et godt sted at starte er i deres hjem, hvor der naturligvis vil være masser af genstande, der fortæller om dem, og hvor de formentlig vil kunne slappe forholdsvist meget af. 

Men hvis de nu arbejder med noget, der ikke indebærer at sidde foran en computer, vil du formentlig også kunne få spændende billeder på deres arbejdsplads. 

Det kunne fx være en bager, en slagter, en skrædder, en kunstner eller noget femte. Du kan også fotografere dem på deres stamcafé, -restaurant, eller -bar. Eller hvad med at fotografere dem dér, hvor de dyrker sport?

> Læs også: Tag flotte sportsbilleder

Historiefortællingens mester

I Digital FOTO nr. 11/2020 kan du læse et spændende interview med amerikanske Joe McNally. Han er én af verdens mest indflydelsesrige fotografer, og det er hans billeder, du kan se i artiklen her.

Joe har fotograferet alle fra Donald Trump til Napalm-pigen, og de historier samt mange flere får du det otte sider lange interview. 

Du får også tips til, hvordan du kan bruge en ekstern blitz til at forstærke det naturlige lys i en situation, så du kan tage autentiske portrætter, der emmer af levet liv. 

Er du endnu ikke abonnent, kan du lige nu få to magasiner og en fleksibel fotorygsæk for kun 59 kr. + porto! Rygsækken er udstyret med smarte justérbare skillerum, som du kan placere efter behov, så der er plads til alt dit udstyr. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...