Når du ser på et landskab, der rummer både stærk sol og kraftige skygger, kan du normalt se alle nuancer og detaljer i hele landskabet.
Tager du et billede, vil der være områder, som er helt sorte, mens andre områder er så lyse, at detaljerne er væk.
Problemet hænger sammen med sensorens evne til at rumme alt i det, der kaldes det dynamiske omfang.
Dette kan beskrives som en skala, der går fra det lyseste lyse, fx sne i solskin, til det mørkeste mørke, som en sort kælder uden lys.
> Læs også: Løft landskaberne til et nyt niveau i Lightroom
Vores øjne er bedre end sensoren
Selv om vores øjne er bedre end kameraet til at dække skalaen, kan vi opleve, at der er en forsinkelse. Er du ude i dagslys, kan du se alt. Træder du derefter ind i et mørkt rum, skal øjnene tilpasse sig, og du har svært ved at se noget i et kort øjeblik. Træder ud i solen igen, vil du føle dig blændet, og alt omkring dig fremstår overeksponeret.
Det er i princippet det samme, der sker med billedchippen, men den vænner sig ikke til lyset, som øjnene gør det.
Det kan du fx se, når du tager et portræt i modlys, hvor himlen bliver overeksponeret, eller hvor personen bliver undereksponeret.
> Læs også: Få flere detaljer med den rigtige kameraindstilling

Når du tager et billede af et motiv med høj kontrast, kan sensoren ikke gabe over alle nuancerne. Derfor vil noget i billedet henligge i mørke, mens resten vil være velbelyst.
© ShutterstockStore sensorer gør det bedst
Kameraets sensor er bygget, så små lysfølsomme enheder opsamler lys og dermed skaber pixels i billedet. Jo større sensoren er, jo større er det dynamiske omfang.
Det gælder fx full-frame- overfor APS-C-sensorer.
Faktorer som bitdybde, og hvor meget støj sensoren genererer, spiller også ind.
Kameraets histogram viser dig, om noget er havnet uden for det dynamiske omfang. Histogrammets sider vil i så fald være fyldt op enten til højre eller venstre.
> Se video i Fordelszonen: Få styr på kameraets histogram
Sådan holder du øje med detaljerne
Har du sat kameraet til at vise højlysadvarsler, vil du også kunne se de udbrændte områder på skærmen.
Her kan du ved at bruge eksponeringskompensation skrue op eller ned for eksponeringen. Du kan dermed flytte på det område, kameraet kan dække over, men ikke udvide det.
> Læs også: Styr eksponeringen på plads

Du kan skrue op og ned for eksponeringskompensationen og på den måde øge eller dæmpe lysstyrken i dit billede.
© SonySmart funktion hiver detaljerne frem
Skyder du jpeg, kan du på de fleste nyere kameraer optimere lyset, så der både tages højde for højlys og skygger i billedet. Det kan fx hedde Belysningsoptimering eller Active D-Lighting.
Funktionen øger ikke det dynamiske omfang, men højlysene dæmpes, og de mørke områder lysnes i jpeg-dannelsen i kameraet.
Få endnu flere nuancer og detaljer
Den bedste måde at få et billede, som dækker hele det dynamiske omfang er at tage flere billeder af samme motiv ved forskellig eksponering og sætte dem sammen i fx Photoshop.
Her laver du et såkaldt HDR-billede. HDR står for High Dynamic Range, altså stort dynamisk omfang.
Du skal sætte kameraet til serieoptagelse og aktive den såkaldte Bracketing-funktion. Her kan du indstille kameraet til at tage fx tre eller fem billeder med et blændetrins forskydning.
Så får du både overbelyst, et underbelyst og et normalt eksponeret billede. Når de smeltes sammen får du masser af detaljer i både højlys og skygger.
> Læs også: Sådan får du de bedste HDR-billeder

Ved at sætte flere forskellige eksponeringer sammen kan du lave et såkaldt HDR-billede, som er spækket med detaljer.
© Shutterstock