Eng i sol med træer

Et motiv med store forskelle mellem højlys og skygge kræver den helt rigtige grundindstilling af kameraet for at give dig optimale detaljer og nuancer.

© Digital FOTO

Sådan får du styr på bitdybden i dine billeder

I kameraets menu har du mulighed for at påvirke, hvor mange detaljer og nuancer du kan få ud af det færdige billede. Her viser vi, hvordan du bruger bitdybden klogt.

Når du fotografer digitalt er det ikke helt ligegyldigt, hvordan kameraets grundindstillinger er sat.

I kameraets menu kan du vælge forskellige bitdybder, og jo højere bitdybde, du vælger, jo flere detaljer og nuancer kan du få med i dine billeder.

Bit står for det binære talsystem, som er "computerens sprog". Det betyder, at alle værdier beskrives som en række af et-taller og nuller.

Jo flere et-taller og nuller, der er at gøre godt med, jo flere værdier – eller antal af nuancer i et billede – kan der gengives.

> Læs også: Sådan får du perfekte farver

Det rigtige bit-valg giver flere nuancer

Konceptet er simpelt: En bit betyder, at værdien enten kan være nul eller et. Det svarer i et foto til, at en pixel enten kan være sort eller hvid.

Med to bit får du dobbelt så mange nuancer til rådighed – altså flere – så her kan en pixel enten være sort, mørkegrå, lysegrå eller hvid.

Med tre bit har du otte nuancer, og sådan fortsætter kabalen.

Hvis der skal kunne gengives tilstrækkeligt med nuancer i et billede, skal du op på otte bit, hvilket svarer til 256 forskellige toner fra sort til hvidt.

Det er den bitdybde, som et kamera optager med, når du skyder i jpeg. En raw-fil er typisk oppe på 12 eller 14 bit.

Nikon D5300

I kameraets menu kan du typisk vælge, om du vil skyde raw i 14 eller 12 bit.

© Nikon

8 bit er standard

Her er filformatet jpeg og der er 256 nuancer til rådighed.

8 bit er perfekt, hvis du skal skyde mange billeder i serier eller hvis du vil dele dine billeder hurtigt.

Det er ikke optimalt til motiver med meget store forskelle fra skygge til højlys. Filen kan heller ikke tåle kraftig billedredigering.

> Læs også: 5 gode grunde til at fotografere i jpeg i stedet for raw

12 bit løfter kvaliteten

Her har du 4096 nuancer til rådighed, når du skyder i raw-format.

Med 12 bit kan du hive mange detaljer frem i billedredigeringen.

Filerne bliver tilpas store i forhold til at skyde actionbilleder i raw-format. Er billederne ekstremt kontrastfyldte, kan 12 bit være i underkanten.

14 bit giver optimal billedkvalitet

Med hele 16.384 nuancer får du den mest detaljerede gengivelse i raw-format med 14 bit.

Du skal vælge denne bitdybde, hvis billedkvaliteten skal være allerbedst.

Skyder du action i serier, kan det giver problemer med kameraets buffer, da filerne er ret store.

> Læs også: Det bedste program til dine raw-filer

Modlys i skov

Skyder du i jpeg-format er det meget svært at få detaljer frem i skyggerne , når du skyder i modlys. Vælg hellere raw.

© Shutterstock

Kombinér filtyperne

Det er en rigtig god idé at sætte kameraet til at skyde både jpeg og raw.

Så har du en jpeg-fil, du hurtigt kan dele og en raw-fil, som giver dig optimale muligheder i billedredigeringen.

Højere bitdybde i billedredigeringen

Når du raw-konverterer din raw-fil, kan du ændre bitdybden her.

Du kan således reducere den til 8 bit fra 14 bit, hvis det passer bedre.

Men du kan også øge den til 32 bit. Dette er som regel kun velegnet til HDR-billeder, hvor du sammensætter billeder med forskellig eksponering for at få optimale detaljer i både højlys og skygge.

> Læs også: Sådan kommer du i gang med HDR

Filer i 32 bit fylder fire gange mere end en fil i fx 16 bit, så du får nogle meget store filer ved at øge bitdybden.

Når du har konverteret din raw-fil med høj bitdybde, så gem i formaterne TIFF eller PSD. Vælger du jpeg, ryger du ned på 8 bit.

Redaktionen anbefaler:
100 tips og kurser til billedbehandling

Har du helt styr på, hvordan du gør farverne flottere og detaljerne skarpere, når du redigerer dine billeder?

Ellers er det måske nu, du skal lære det. Digital FOTO har netop udgivet en ny bog med 100 tips og kurser til Photoshop, Lightroom og Elements.

Bogen er skrevet, så der er noget til alle niveauer. Altså får du glæde af den, uanset om du er nybegynder eller allerede fotograferer i raw og redigerer alle dine billeder.

Med bogen i hånden kan du nemt bringe dine billeder til helt nye højder takket være de udførlige trin for trin-vejledninger, hvor vi guider dig gennem de forskellige funktioner, justeringsmuligheder og effekter.

Lige nu kan du få bogen 100 Tips og kurser med to numre af Digital FOTO for kun 49 kroner + porto. I alt 98 kroner. Læs mere om bogen her.

Digital FOTO

Med bogen i hånden kan du nemt bringe dine billeder til helt nye højder takket være de udførlige trin for trin-vejledninger, hvor vi guider dig gennem de forskellige funktioner, justeringsmuligheder og effekter.

© Digital FOTO

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...