Selv om du skyder i raw, behøver du ikke vente med billedbehandlingen, til du kommer hjem.
I de fleste kameraer kan du nemlig raw-konvertere direkte i kameraet, fx på vej hjem fra optagelsen eller ferien.
Her får du tre gode grunde til, hvorfor du skal skyde raw og efterfølgende konvertere filen direkte i kameraet.
1. Du kan hurtigt rette de mest nødvendige fejl
Raw er kameraets råbillede, som indeholder alle de data, kameraet kan opfange. Filen fylder meget, men giver rigtig gode muligheder for at redigere i detaljen.
Du kan endda klare de fleste redigeringer direkte i kameraet, hvor det fx er muligt at styre eksponeringen efter, du har taget billedet.
Derfor er det smart, du kan skyde i raw, redigere dine billeder eller justere de mest nødvendige fejl – og så efterfølgende gemme billedet i det mere gængse format jpeg.
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Vi giver dig noget at tænke over, hver dag - direkte i din indbakke.
2. Du får en større fleksibilitet
Når du skyder i raw-format og retter eksponeringen direkte i kameraet, så behøver du ikke vente på, du kommer hjem foran din computer.
Raw-konvertering direkte i kameraet er altså smart, hvis du fx vil dele dine billeder med dit helt eget udtryk på Facebook, Instagram eller mail, når du er på farten.
3. Du kan gemme og dele flere jpeg-varianter af samme raw-fil
Når du justerer og konvereterer raw-billedet direkte i kameraert, så ændres raw-filen ikke, så du kan lave lige så mange jpeg-varianter, du har lyst til.
Det er fx smart, da du kan beskære samme billede på fx tre forskelige måder og efterfølgende gemme varianterne uden, at det påvirker den originale raw-fil.
Når du er hjemme ved computeren, kan du altid lave avanceret raw-behandling i fx Lightroom eller Photoshop.