Her er de bedste kameramobiler i 2025

Her på redaktionen anmelder vi rigtigt mange kameratelefoner hvert år. Derfor ved vi også, at konkurrencen er skarp, og at titlen som den bedste kameramobil kræver noget ekstra. Lige nu er der seks smartphones, der skiller sig ud fra resten af feltet.

Der er mere end ét kamera på de fleste mobiler i dag.

Sony, Samsung, Apple og OnePlus laver alle gode mobiltelefoner med rigtig gode kameraer, men hvilken kameramobil er bedst?

© Shutterstock

Det går mildest talt afsindigt hurtigt med teknologien i vores kameratelefoner.

Konkurrencen er benhård mellem de forskellige mærker, og mellem hver lancering forbedres muligheden for at skyde raw, farvegengivelsen og detaljegraden enormt meget.

Trods den skærpede konkurrence er der alligevel seks kameramobiler [kameramobiler], der har imponeret os ekstra meget.

Her får du overblikket over de bedste kameratelefoner lige nu:

I denne artikel kan du læse om:

Hvilke kameraer har de seks smartphones?

Først ser vi nærmere på, hvilke kameraer hver enkel kameramobil kommer med. De seks kameratelefoner har nemlig vidt forskellige kameraer.

Google Pixel 9 Pro XL

  • Som de fleste nye telefoner har Pixel 9 Pro XL tre kameraer. Der er en 13 mm ultravidvinkel, en vidvinkel på 25 mm og et zoomobjektiv på 113 mm, som kan strækkes til 678 mm digitalt. Det første kamera har 50 mio. pixels, de sidste to har 48 mio. pixels. Telefon er desuden spækket med AI-funktion til bl.a. makro og redigering.

Set til: 9399 kroner (128 GB)

Kameramobilernes apps er meget forskellige

Der er stor forskel i de apps, som hver enkelt kameramobil skyder billeder med. Her springer Sony-telefonerne lidt ud i forhold til de andre konkurrenter.

Sådan gør du med Sony Xperia 1 VI

Efter at have Sony have tilbudt en kameraapp, der kopierede opsætning og design fra deres kameraserie af systemkameraer, har Sony med deres nyeste kameramobil introduceret en app, som minder mere dem man kender fra andre kameramobiler.

Fordele ved Sonys app:

  • Den tilbyder en udmærket funktion til baggrundssløring, som også fungerer på store brændvidder som 85 mm og 170 mm.
  • Den er nem at gå til, hvis man er vant til at fotografere med mobiltelefoner.

Ulemper ved Sonys app:

  • Makrotilstanden anvender telekameraet til at komme helt tæt på motiver. Man kan få flotte resultater, som minder meget om ægte makro, men fokus skal indstilles manuelt, hvilket gør det mere besværligt end på andre kameramobiler.

Hvis du er fotoentusiast, er der meget at komme efter i Sonys kameramobiler, da de ganske enkelt giver mere avancerede fotomuligheder i forhold til de andre konkurrenter.

Sådan gør du med iPhone 16 Pro Max

Kameraappen i en iPhone 16 Pro Max bygger videre på de foregående modeller. Her er det let at få adgang til de mest nyttige funktioner med ganske få tryk på din kameramobil.

Fordele ved Apples app:

  • iPhone 16 Pro Max er ganske enkelt en kameramobil, der er let at bruge, og de forskellige stilarter indenfor fotografi ligger placeret nederst i bunden, hvilket gør det let at springe mellem portræt-funktionen, panorama og video.
  • Fremragende filtre, der hurtigt redigerer farver og kontrast for et andet udtryk i dine billeder.

  • Apples natte-tilstand – kaldet Night Mode – toner også frem på skærmen, når det er mørkt, og her får du flere muligheder for at skyde flotte fotos i mørke med din kameramobil.

Sådan gør du med OnePlus Pro 13

Denne kameramobil fra kinesiske OnePlus er udviklet i samarbejde med den legendariske svenske kameraproducent Hasselblad.

Det ses blandt andet i brugerfladen i den tilhørende app, der er inspireret af Hasselblads software og kameramenuer.

Fordele ved OnepPlus' app:

  • Den virtuelle udløserknap på denne kameramobil er orange ligesom på de eksklusive kameraer fra Hasselblad.
  • Den er intuitiv at bruge, og du har let adgang til at vælge den stilart, der matcher det, du fotograferer.

Sådan gør du med Xiaomi 15 Ultra

Telefonen fra kinesiske Xiaomi er udviklet i samarbejde med den legendariske tyske kameraproducent Leica.

Det ses blandt andet i brugerfladen i portrættilstandene, som er inspireret af Leicas objektiver og farveprofiler.

Fordele ved Xiaomis app:

  • Nem at bruge men med et stort udvalg af funktioner.
  • Der er god mulighed for at foretage manuel betjening af kameraet.

Sådan gør du med Samsung Galaxy S25 Ultra

Henter man Samsungs app Expert RAW, kan man tage 16-bit raw-fotos i det særlige Expert RAW-format, der samler flere eksponeringer for et større dynamisk omfang.

Fordele ved Samsungs app:

  • Den øvede fotograf vil elske de mange muligheder i foto-appen, men det er besværligt at man skal skifte til en anden app for at få adgang til de avancerede raw-muligheder.

Ulemper ved Sonys app:

  • S25 Ultra er en fremragende kameratelefon, men der vil for nogle fotografer være for meget at tage stilling til i appen, hvor det er svært at gennemskue, hvad der giver de bedste optagelser.

Sådan gør du med Google Pixel 9 Pro

Kameratelefonen er produceret af Google og fyldt med producentens smarte software og tjenester.

Kunstig intelligens driver mange af funktionerne i kameramobilen, både når det gælder tele og makro, men især også i billedredigeringen.

Fordele ved Xiaomis app:

  • Der er et bredt udvalg af funktioner og meget flotte portrættilstande, som andre karakter i forhold til brændvidde.
  • Man kan vælge mellem to farve profiler fra Leica.
Sony Xperia PRO-I

Sony-telefonerne samt modellen fra Samsung er de kameramobiler, der kommer med den mest avancerede app til at tage billeder. Her har du flere valgmuligheder i forhold til konkurrenterne, men disse kameramobiler kan også være lidt af en udfordring for personer, der ikke er vandt til at fotografere med programhjul.

© Sony

Hvilken kameramobil er bedst til raw?

Tidligere var optagelse i rawformat forbeholdt avancerede kameraer, men i dag kan du fotografere i raw på de fleste nyere smartphones. Det gælder også de seks kameratelefoner, som vi nævner i artiklen her.

Raw, som er kameraets råbillede, indeholder alle de data, kameraet kan opfange. Filen fylder meget, men giver rigtig gode muligheder for at redigere i detaljen efterfølgende.

Sony Xperia 1VI

Vælger du at skyde med raw-format på denne kameramobil, får du en smule mere støjende fotos, der heller ikke er ligeså skarpe, som hvis du bruger i jpeg-formatet.

Fordele ved Sony Xperia 1 VI:

  • Der er mange flere muligheder i redigeringen, hvis du vælger raw-formatet
  • Nemmere at redigere i detaljen efterfølgende, da raw-filerne har mange flere detaljer

iPhone 16 Pro Max

Med denne kameramobil kan du bruge kamera-appen til at tage fotos i Apples eget raw-format kaldet Apple ProRAW.

Fordele ved iPhone 16 Pro Max:

  • Apple ProRAW kombinerer oplysningerne fra raw-standardformatet med billedbehandling på iPhone for at give dig flere kreative muligheder, når du justerer eksponering, farve og hvidbalance.
  • Apple ProRAW er en mulighed på alle kameraer, også kameraet på forsiden. Dog kan Apple ProRAW ikke bruges sammen med funktionen Portræt.

OnePlus 13

Skifter du til Pro-tilstand på denne kameramobil, kan du skyde i raw-format og justere fx. ISO og hvidbalance.

Fordele ved OnePlus 13:

  • Du kan optage billeder direkte i DNG-format
  • Mobilen gemmer en jpeg kopi, så du altid kan åbne dine billeder i redigeringsapps og programmer.

Xiaomi 15 Ultra

Med raw aktiveret får du ikke de flotte portrættilstande og farveprofiler men har større mulighed for at redigere dine billeder.

Fordele ved Xiaomi 15 Ultra

  • Du kan fotografere i raw med op til 200 mio. pixels, hvis du bruger hovedkameraet i Pro-tilstand.
  • Raw-filen understøttes i store billedprogrammer som Adobe Lightroom.

Samsung Galaxy S25 Ultra

Henter man Samsungs nye app Expert RAW, kan man tage 16-bit raw-fotos i det særlige Expert RAW-format.

Fordele ved Samsung Galaxy S25 Ultra:

  • Filerne fylder lidt mere end de almindelige raw-filer, men giver samtidigt langt flere højlysdetaljer at arbejde med i konverteringen.
  • Du kan både skyde og redigere dine filer i Expert RAW-appen.

Google Pixel 9 Pro XL

Den skyder raw på helt grundlæggende niveau, så du har muligheden for at tilvælge det, når du gerne vil have mere frihed til at redigere dine billeder.

Fordele ved Xiaomi 15 Ultra

  • Du kan fotografere raw-billeder på op til 50 mio. pixels. De har dog tendens til at blive lidt bløde i udtrykket.
  • Både raw og jpeg kan skydes samtidig, så du har Google-telefonens egen behandling med ved siden af det rå billede.
Kvinde med høretelefoner

Når du skyder i jpeg-format – som er det mest almindelige format – bruger din kameramobil kun den information, den har brug for, og kasserer resten. Efter den proces kan du ikke gendanne de oplysninger, der blev smidt væk. Derfor er raw-formatet særligt attraktivt hos de fotografer, der gerne vil redigere deres billeder efterfølgende, da raw-billedet indeholder mange flere informationer og dermed også muligheder for justering.

© Shutterstock

Hver kameramobil kommer med forskellige fordele

De fem smartphones tager alle fremragende billeder.

Det skal der ikke herske nogen tvivl om.

Når man holder telefonerne op mod hinanden, bliver det dog også tydeligt, at kameratelefonerne har forskellige spidskompetencer.

Sony Xperia 1 VI

På flere måder mindre denne kameramobil mere om et rigtig kamera end de andre telefoner.

Fordele ved Sony Xperia 1 IV:

  • Den helt store gevinst som fotograf er den variable zoom, hvor linseelementerne glider flydende frem og tilbage.
  • Billederne med den optiske zoom er pæne. Der dog mere støj når man zoomer end på de bedste konkurrenter.

iPhone 16 Pro Max

Kameramobilen 16 Pro Max er grundlæggende blevet en smule bedre i forhold til de tidligere iPhones.

Fordele ved iPhone 16 Pro Max:

  • En ny kameraknap giver fysisk kontrol med zoom og udløser.
  • Et godt udltravidvinkel-kamera med 48 mio. pixels.

OnePlus 13

Hasselblad har bidraget med at forbedre farvegengivelsen i billederne, og farverne er da også fantastisk gode og naturlige i denne kameramobil.

Fordele ved OnePlus 13:

  • I dagslys minder gengivelsen meget om den, du får fra de nye iPhones. I svagere lys, fx når man fotograferer i den blå time eller tager indendørs portrætter, foretrækker vi dog klart farverne fra denne kameramobil frem for den, du får med de nyeste iPhones. De bliver ganske enkelt mere naturtro og står flottere og meget tiltalende.

Xiaomi 15 Ultra

Kameratelefonen leverer gode resultater i et stort spektra af brændvidder, fra ultravidvinkel til stor tele. Den har desuden en glimrende makrofunktion.

Fordele ved OnePlus 13:

  • Den store 1" sensor med 50 mio. pixels giver billeder med stor dynamik, stærk kontrast og et minimum af støj.

Samsung Galaxy S25 Ultra

Billedkvaliteten fra alle kameraer i denne telefon, og især fra vidvinklen, er rigtig flot.

Fordele ved Samsung Galaxy S25 Ultra:

  • Man får skarpe fotos med en god farvegengivelse masser af detaljer i både skygger og højlys.
  • Her er fordelene helt sikkert, at du kan skyde flotte jpeg-fotos med mange detaljer – som er det format de fleste fotografer skyder i.
  • Med Expert RAW får du gode muligheder i konverteringen.

Google Pixel 9 Pro XL

Kameraet i Pixel 9 Pro XL et af de bedste, vi har prøvet i en telefon, og prisen er fornuftig i forhold til konkurrenterne.

Fordele ved OnePlus 13:

  • På yderste brændvidde er billederne imponerende skarpe, og holder man sig under 350 mm, er der næsten ingen kvalitetsforringelse.

Og den bedste kameramobil er...

Alle seks kameratelefoner tager flotte billeder, og for det utrænede øje vil billederne fra de seks forskellige smartphones være tæt på identiske.

Det står dog klart, at hver enkel kameramobil har forskellige spidskompetencer, hvor den brillierer i forhold til konkurrenterne.

Sony Xperia 1 VI: En god kameramobil til fotoentusiasten

Sony-telefonen er den smartphone, der tilbyder flest indstillingsmuligheder i selve optagelsen.

Derfor skal du overveje Sonys mobil:

  • Kameraerne leverer pæne fotos med gode farver.
  • Makrofunktionen giver meget fine detaljer.

iPhone 16 Pro Max: En kameramobil med stor brugervenlighed og stærke vidvinkel

iPhone 16 Pro Max er en genial kameramobil, der gør det let at skyde flotte billeder.

Derfor skal du overveje 16 Pro Max:

  • Appens opbygning er nem at navigere rundt i, og har du træng til at skyde makrofotos, er denne kameramobil det oplagte valg.
  • Med iPhone 16 Pro Max får du også et kamera, der er ekstra lysstærkt, selvom det er aften eller nat.
  • Funktionen Night Mode forlænger lukkertiden, men det kan give slørede billeder, hvis ikke du kan holde din kameramobil stille.

OnePlus 13: En kameramobil med super flot farvegengivelse i svagt lys

Hovedkameraet, som har en blændeåbning på F1.6, leverer også fine resultater i svagt lys. Makrotilstanden er dog ikke på niveau med de bedste konkurrenter.

Derfor skal du overveje OnePlus 13:

  • Hasselblad-kameraet sikrer den bedste farvegengivelse, vi har set i en kameramobil. Med Sony og iPhone kan det ligne, at der lagt et filter på dine billeder, selv om det ikke er tilfældet, og det er ærgerligt, når man står foran et motiv, hvor farverne ikke skal redigeres.
  • Den digitale zoom bevarer skarphed op til 600 mm.

Xiaomi 15 Ultra: Gennemført godt kamera

Telefonen leverer samlet set den mest gennemførte kameraoplevelsen og bedste kvalitet.

Derfor skal du overveje Xiaomi 15 Ultra:

  • God makrofunktion, og den bedste tele vi har prøvet.
  • Flotte Leica-filtre og et væld redigeringsmuligheder.

Samsung Galaxy S25 Ultra: En kameramobil til fotografen der vægter detaljegengivelse højt

Denne kameratelefon giver skarpe fotos med en god farvegengivelse masser af detaljer i både skygger og højlys.

Derfor skal du overveje Samsung Galaxy S25 Ultra:

  • Samsung er længst, når det kommer det at udvikle et raw-format og en tilhørende app, der giver os de fordele, vi kender fra fotografi med rigtige kameraer.

Google Pixel 9 Pro XL: En kameramobil fuld af intelligente kamerafunktioner

Avanceret AI løfter kamerakvaliteten på imponerende vis, både når det gælder tele, makro og redigering.

Derfor skal du overveje Google Pixel 9 Pro XL:

  • Flot og skarp zoom og en velfungerende makrotilstand.
  • Et væld af spændende mulighed for at efterredigere dine billeder med AI.

Du kan læse vores fulde anmeldelser i Gearguiden, hvor vi har givet de forskellige smartphones karakterer.

Xiaomi har et bedre kamera end iPhone.

Android giver dig derfor et bedre kamera end iPhone lige nu.

Den mobil fra Samsung, der har det bedste kamera er Galaxy S25 Ultra.

Det er iPhone 16 Pro Max, der er bedst til billeder lige nu, hvis du forertrækker du iOS.