Fotograf står og kigger ud over storslået bjerglandskab

Nogle gange er et landskab så storslået, at kameraet ikke kan indfange det i ét billede. Her er et panoramabillede løsningen. 

© Shutterstock

Her er alt, hvad du skal vide om panoramabilleder

Med panoramateknikken kan du tage spektakulære billeder, der indfanger hele horisonten i et landskab. Her kan du læse mere om, hvad panoramabilleder går ud på.

13. november 2019

Hvis du nogensinde har prøvet at stå på toppen af et bjerg eller et andet udkigspunkt og set ud over et vidstrakt landskab, har du sikkert også haft en kriblen i fingrene for at tage et billede. 

Og det kan faktisk lade sig gøre at indfange hele landskabet, hvis du bruger et såkaldt fiskeøjeobjektiv – men prisen vil være en voldsom forvrængning, som slet ikke ligner virkeligheden, og som kan være svær at komme helt af med i billedbehandlingen. 

I stedet skal du tage et panoramabillede. Et panoramabillede giver ingen forvrængning, og du får mange flere detaljer end et almindeligt skud med vidvinkel.

> Læs også: 5 fejl begynderen begår med vidvinkel. 

Storslået landskab i Lofoten

Et panoramabillede kan fange et langt større udsnit af et landskab – og hvis du tager billederne på højkant, får du en endnu højere opløsning og derfor endnu flere detaljer.

© Shutterstock

Hvad er et panoramabillede?

Et panoramabillede er sammensat af flere billeder af det samme motiv. Resultatet er et bredt billede, der giver et stort udsnit, og som har en tårnhøj opløsning og derfor masser af detaljer.

Du behøver ikke at have et specielt kamera for at tage et panoramabillede – faktisk kan du formentlig lave panoramabilleder på din smartphone.

Der er dog god grund til at bruge et rigtigt kamera, da du får mange flere nuancer i højlys og skygger samt større kontrol over sammensmeltningen billederne.

> Læs også: Skyd storslåede panoramabilleder på højkant

Storslået skyline i Dubai

Mange fotografer bruger panoramateknikken til at fotografere landskaber, men du kan også tage fantastiske panoramabilleder af fx storbyer. 

© Shutterstock

Hvordan laver du et panoramabillede?

Udover et kamera skal du også bruge et stativ, så du ikke risikerer at få hakker i dit panoramabillede, fordi horisonten ligger forskellige steder i hvert delbillede. Gå gerne efter et stativ med vaterpas.

Når du indstiller dit kamera, er det vigtigt, at du bruger manuel hvidbalance og eksponering, så du er sikker på, at alle delbillederne i dit panoramabillede bliver lige lyse og har samme farvetone.

Hvis du aldrig har lavet et panoramabillede før, så start let ud ved fx at tage tre billeder af det samme landskab. Med et vidvinkelobjektiv kan du få mere af landskabet med i tre billeder end med en tele.

For hvert billede drejer du kameraet, men sørg for, at billederne overlapper hinanden en smule, så de er lettere at smelte sammen i billedbehandlingen.

> Læs også: Ny videopakke gør dig endnu bedre i Lightroom

Hvordan smelter du billederne sammen?

Der findes mange forskellige programmer, der kan sammensætte dine billeder til et færdigt panoramabillede, men vi anbefaler Lightroom, eftersom det er nemt at bruge og giver flotte resultater.

I vores nye videopakke "I dybden med Lightroom" kan du blandt andet lære, hvordan du smelter dine billeder sammen til et panoramabillede. Videopakken ligger i Fordelszonen, og du kan se alle afsnittene lige her. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...