Skiferien har masser at byde på for fotografen.
Du kan lave storslåede landskabsbilleder med blød sne, flotte portrætter, hvor sneen fungerer som en stor reflektor, og actionbilleder af skiløbere og snowboardere i fuld fart.
Her får du fem tips, der sikrer dig flotte skud fra ferien.
1. Brug kontinuerlig fokus på skiløbere
Der er masser af fart og dynamik over et billede af en skiløber midt i et sving. Indstil kameraet til kontinuerlige skud, og vælg kontinuerlig autofokus og et enkelt fokuspunkt, som du sørger for at holde over skiløberen.
Følg så skiløberen i søgeren, og når han eller hun nærmer sig svinget, trykker du udløserknappen i bund og følger bevægelsen, mens du holder knappen nede, til skiløberen er ude af svinget igen.
> Læs også: Sådan tager du portrætter med fart på
2. Få bedre lys med eksponeringskompensation
Store, hvide flader kan meget nemt snyde kameraet, så det gør billederne for mørke. Det vil nemlig i mange tilfælde gå efter at gøre det helt hvide mellemgråt.
Det undgår du ved at bruge kameraets eksponeringskompensation.
Funktionen gemmer sig typisk på en knap med et plus/minus-symbol, og når du har trykket på den, kan du på et hjul eller med piletaster vælge en positiv værdi, fx +2,0, for at gøre næste billede lysere.
Du kan læse mere om, hvordan du bruger eksponeringskompensation her.
3. Lad histogrammet hjælpe dig til bedre lys i sne
Som en hjælp til at vælge den rigtige indstilling af eksponeringskompensationen kan du bruge kameraets histogram, der angiver, hvordan lyset fordeler sig i et billede.
Det får du typisk frem ved at trykke på Info eller Disp., når du har aktiveret live view eller ser et netop taget billede.
Når du justerer på eksponeringskompensationen i sneen, så gå efter at søjlerne i højre side når næsten ud til kanten af histogrammet.
Vi har lavet en guide til, hvordan du bruger histogrammet, og er du abonnent, kan du i to videoer i Fordelszonen se, hvordan du bruger funktionen i praksis.
>Se videoen: Få styr på kameraets histogram – del 1
4. Frys action med 1/1000 sekund
Når du fotograferer skiløbere, skal de helst stå helt skarpe.
Det sikrer du med en hurtig lukkertid. Vælg blændeprioritet og en af de største blændeåbninger, fx F2.8 eller F4.0.
Justér eventuelt på eksponeringskompensationen, og tjek, at kameraet vil vælge en lukkertid på 1/1000 sekund eller hurtigere.
Bliver lukkertiden længere, skruer du op for ISO-værdien.
5. Undgå blå billeder med manuel hvidbalance
Kameraets automatiske hvidbalanceindstilling vil ofte gøre sneen for blå.
Derfor er det en god idé at indstille hvidbalancen manuelt til Dagslys i solskin, eller til Skygge eller Overskyet, hvis det er gråvejr.
> Læs også: Sådan bruger du hvidbalancen.
Redaktionen anbefaler: Kraftig kikkert til fotografen
Med en god kikkert kan du nemt spotte alle motiver som fx fugle på lang afstand. Kikkerten fra Mitilux er netop kommet i en ny og stærkt forbedret version.
Den forstørrer 8x, så du kan opdage dyr og andre motiver på afstande, som dine øjne aldrig ville kunne klare uden hjælp. Med en objektivdiameter på 40 mm er kikkerten også lysstærk, så den kan bruges i tusmørket.
Den er gummiarmeret, har indbygget beskyttelse af frontlinserne og kan justeres til brug både med og uden briller. Der er gevind, så du kan montere den på dit kamerastativ for et helt roligt udsyn, og så får du med Mitilux 8X40 en robust følgesvend med fokusknap og et synsfelt på intet mindre end 149 meter på 1000 meters afstand. Kompakt design sikrer, at kikkerten nemt kan være i kameratasken.
> Lige nu kan du få kikkerten med 2 numre af Digital FOTO for kun 49 kroner. Du sparer 976 kroner. Se mere her.

> Lige nu kan du få kikkerten med 2 numre af Digital FOTO for kun 49 kroner. Du sparer 976 kroner. Se mere her.