Efter i årevis at have koncentreret sig om at forbedre de højt profilerede Macbook Pro-modeller, har Apple langt om længe rettet opmærksomheden mod Macbook Air.
Det er omtrent tre år siden, den lettere og billigere Macbook Air sidst fik en væsentlig opgradering, og derfor stod Apple overfor noget af en opgave, hvis den nye Air-model skulle kunne nå op på siden af Macbook Pro-modellerne.
Macbook Air-modellens styrke har fra starten været den lave vægt og det kompakte design, og det er helt naturligt også dette, Apple har satset på med den nye Macbook Air-model.
> Læs også: Bliv ekspert i billedbehandling med ny kursusbog
25 procent lettere Macbook Air
Den nye Macbook Air er nemlig kun 1,56 centimeter tyk på det bredeste sted, når den er klappet sammen, og den vejer 1250 gram.
Det gør den ifølge Apple hele 25 procent lettere end den tidligere Macbook Air.
En anden stor nyhed er, at den nye Macbook Air er udstyret med den længe ventede retina-skærm, som også sidder i Macbook Pro-modellerne.
Derudover er kanterne omkring skærmen blevet 50 procent mindre, hvilket gør, at designet nu minder mere om den dyrere Macbook Pro.
Som noget nyt er den nye model desuden udformet i 100 procent genbrugt aluminium.
Nu kommer Macbook Air i tre farver
Også tastaturet i den nye Macbook Air er blevet opgraderet.
Touchpad'en er blevet 20 procent større og har fået en såkaldt Force Touch, der giver dig mulighed for at bruge en række kommandoer ved at trykke med forskellig styrke samt ved at lave forskellige bevægelser.
Lidt overraskende er den såkaldte Touch Bar, som Apple introducerede i Macbook Pro for to år siden og som fik blandet modtagelse, ikke blevet ført videre i den nye Macbook Air.
Macbook Air kommer for første gang i tre farver – sølv, grå og guld. Prisen på den billigste version med 128 GB SSD-lager og 8 GB RAM ligger på 10.499 kroner, mens den dyreste med 1,5 TB SSD-lager og 16 GB RAM vil koste 23.019 kroner.
> Læs om de bedste gratis programmer til billedbehandling lige her.
Helt nyt design på iPad Pro
Også iPad Pro har gennemgået store forandringer.
Den største forandring er, at Apple har valgt at droppe det design, der i flere år har kendetegnet serien af tablets.
På den nye model fylder skærmen næsten hele fronten, hvilket får den til at ligne en smartphone.
Den mindste af de to modeller er vokset fra 10,5 til 11 tommer. Den største er stadig på 12,9 tommer, men er blevet slanket, så den nu er mindre end et A4-papir.
Som en konsekvens er både jack-stikket, Lightning-stikket og Home-knappen forsvundet.
I stedet er der nu ansigtsgenkendelse og USB-C-indgang. Fordelen her er, at iPad Pro nu kan understøtte en ekstern skærm samt bruges til at oplade andre enheder, fx din smartphone.
> Læs også: Her er forskellene på de nye iPhones
Derfor skal du have den nye iPad Pro
Der er desuden kommet en ny generation af den lille pen, Apple Pencil. Den har nu fået klik- og dobbeltklik-funktion, og fungerer derfor stort set som en computermus – og så hæfter den sig magnetisk til iPad'ens sider og kan på den måde oplades trådløst.
Er der grund til at investere i den nye iPad Pro?
Hvis man skal tro Apple, så ja. De lover ikke alene, at den nye iPad Pro er 35-90 procent kraftigere end sidste års model, men også, at den er kraftigere end 92 procent af de bærbare computere, der er på markedet lige nu.
iPad Pro kommer i farverne sølv og space grey med fire forskellige størrelser hukommelse: 64 GB, 256 GB, 512 GB og 1 TB.
Versionen på 11 tommer kommer til at koste 6699 kroner, mens versionen på 12,9 tommer kommer til at koste 8699 kroner.
> Læs også: 7 tips til bedre Instagram-billeder
Ny Mac Mini er fem gange hurtigere end før
Sidst men ikke mindst har Apple for første gang siden 2014 opdateret deres kompakte, stationære harddisk, Mac Mini.
På overfladen ligner den forgængeren til forveksling – dog kan den genkendes på den nye mørkere farve, 'space grey'.
Derudover har den nye version har fået en 8. generations Intel-processor med fire kerner og mulighed for at opgradere til seks, hvilket ifølge producenten gør den op til fem gange mere kraftfuld.
Den nye Mac Mini fås med op til 64 GB RAM og 2 TB lagerplads. Den har fire hurtige Thunderbolt 3-porte, to USB-A-porte og et HDMI-stik.
Ligesom de to andre produkter vil Mac Mini være tilgængelig fra 7. november, og den billigste version med fire processorkerner og 128 GB SSD-lager kommer til at koste 6999 kroner, mens prisen for den dyreste med seks processorkerner og 256 GB SSD-lager bliver 9699 kroner.
Redaktionen anbefaler:
100 tips og kurser til billedbehandling
Har du helt styr på, hvordan du gør farverne flottere og detaljerne skarpere, når du redigerer dine billeder? '
Ellers er det måske nu, du skal lære det. Digital FOTO har netop udgivet en ny bog med 100 tips og kurser til Photoshop, Lightroom og Elements.
Bogen er skrevet, så der er noget til alle niveauer. Altså får du glæde af den, uanset om du er nybegynder eller allerede fotograferer i raw og redigerer alle dine billeder.
Med bogen i hånden kan du nemt bringe dine billeder til helt nye højder takket være de udførlige trin for trin-vejledninger, hvor vi guider dig gennem de forskellige funktioner, justeringsmuligheder og effekter.
Lige nu kan du få bogen 100 Tips og kurser med to numre af Digital FOTO for kun 49 kroner + porto. I alt 98 kroner. Læs mere om bogen her.