Billedet her vandt en førsteplads i den kategori, som Skypixel kalder “Sjov.” Fotografen bag er Khánh Phan fra Kina, der med sit billede viser vietnamesiske kvinder, der vasker liljer i Mekong-deltaet i Vietnam. Kvinderne samler derefter blomsterne i bundter og tager dem til markedet. Billedet er taget med en DJI Phantom 4 Pro V2.0.
> Læs også: Det skal du vide, før du køber en drone.

Årets hovedpris gik til tyske Deryk Baumgartner. Motivet er Mont Saint Michel-kloster, der ligger i det nordlige Frankrig. Fotografen fortæller, at han sad på en sten hele morgenen og kæmpede med en stædig vind og massiv regn.
Få mere information om, hvor og hvordan du må flyve med drone i Danmark her.

Billedet er taget af den kinesiske fotograf Wang Han Bing, der fra 400 meters højde har fotograferet fænomenet, der indbragte en andenplads i naturkategorien. Selv mener Wang Han Bing, at pletskuddet ligner et kæmpe fodaftryk fra et rumvæsen, der har besøgt jorden.
Billedet her er ganske imponerende, men det er ikke altid, at dronerne blive brugt til helt samme flotte kvalitet.
Vi har fundet 10 sjove videoer med anderledes brug af droner Se dem lige her.

Den professionelle skifotograf Christoph Oberschneider har taget fotoet af den svenske skiløber Henrik Windsted, der kører i nyfaldet puddersne. Billedet er fra en skitur i Kootenays-området i Canada, hvor man kun kan komme til med en helikopter.
