Sådan sælger du dit fotoudstyr

Vil du gøre plads til nyt udstyr eller blot tjene en skilling, har du gode muligheder for at sælge dit fotoudstyr. Læs her, hvilke tre steder vi anbefaler.

I dag findes der mange muligheder for at sælge sit fotoudstyr. Det gælder, om du skal gøre plads til nyt eller blot tjene lidt på dit brugte fotoudstyr.

Vi har fundet tre metoder, hvor du kan sælge dit fotoudstyr.

Sælg dit fotoudstyr til private

På Facebook eller DBA kan sælge dit kamera og andet fotoudstyr til private.

På Facebook kan du sætte dit fotoudstyr til salg i særlige grupper, hvis eneste formål er at formidle salg af fotoudstyr.

Når du sælger som privat til andre, skal du være opmærksom på, at du i princippet giver køber to års garanti, hvis du ikke frasiger dem garantien.

For at undgå at skulle give en garanti, skal du oplyse køber om, at du sælger med forbehold eller som beset.

> Læs også: Tips til at købe brugte objektiver.

Sælg dit kamera til online-forhandlere

Som noget forholdsvis nyt har du også mulighed for at sælge dit kamera og andet fotoudstyr til onlineforhandlere.

Her sender du først en beskrivelse af dit udstyr, som de giver dig et tilbud ud fra. Derefter kan du bestille en afhentning og dermed sende udstyret til dem.

Når forhandleren har modtaget udstyret, gennemgår de det, og ser om fotoudstyret stemmer overens med din beskrivelse. Her har de mulighed for at bekræfte den aftale pris, eller endda give dig mere end den aftalte pris.

Vi har solgt diverse fotoudstyr på siden mpb.com, hvor de gav den aftalte pris. I nogle få tilfælde tilbød de os mere for fotoudstyret.

> Læs også: Det skal du tjekke, før du køber nyt kamera.

Sælg til fotohandlere

Er du ude efter en byttehandel med dit brugte fotoudstyr, er en fotohandler et godt bud.

Hos nogle forhandlere kan du sælge dit fotoudstyr. Det er dog ofte som en del af en byttehandel, der giver mest mening for forhandlerne.

Hvilket fotoudstyr forhandlerne er interesserede i at købe kan være meget forskelligt. Det kan derfor aldrig skade at spørge, om de er interesserede i at bytte eller købe dit fotoudstyr.

> Læs også: Få inspiration og masser af tips med Fotoskolen i Fordelszonen.