3 stykker tilbehør til bedre billeder i tordenvejr

Sommeren er højsæson for tordenvejr, og med særligt udstyr øger du chancerne for gode fotos af lyn. Her er tilbehør, der hjælper dig.

Lynnedslag over en mark
© Shutterstock.com

Med almindeligt kameraudstyr kan du få fantastiske billeder af lyn. Når du fotograferer i tordenvejr, skal du bare sørge for, at sikkerheden er i orden.

Du skal hurtigt kunne komme i ly, hvis tordenvejret kommer tæt på. Det kan fx være i en bil, som er placeret lige ved siden af dig.

>Læs også: Sådan tager du dit eget pasfoto

Med nogle særlige kameraindstillinger er du godt rustet til at få gode fotos med hjem. Du kan få tips til indstillingerne her.

Derudover findes der fotoudstyr, der hjælper dig i tordenvejret. Her er tre stykker tilbehør, du kan bruge i uvejret.

1. Kameraudløser til lyn

MIOPS Smart+

Kameraudløseren placeres i kameraets flashsko og kan udløse kameraet via et kabel.

MIOPS Smart+ er en kameraudløser til at sætte i kameraets flashsko. Den kan stilles til en tilstand, hvor den udløser kameraet, så snart den registrerer et lyn. Det betyder, at du kan bruge meget kortere lukkertider end ellers, og at du slipper for billeder, hvor der ikke er lyn. Prisen er 1535 kroner.

2. Regnslag til dit kamera

ThinkTank Emergency Rain Cover

I regnslaget til kameraet er der et justerbart hul til objektivet.

Risikoen for regn er stor, så det er godt at være forberedt med et regnslag til kameraudstyret. ThinkTank Emergency Rain Cover fås i tre størrelser til mellem 319 og 549 kroner. Der er et vindue til lcd- skærmen og et ærme, så du kan få hånden ind til kameraet.

>Læs også: De 3 bedste tips til at fange nordlyset

3. Rejsestativ

Sirui Traveller 5CX

Et lille rejsestativ er nyttigt, når du skal fotografere lyn.

Et fotostativ er en absolut nødvendighed, når du skal fotografere lyn. Med et mindre rejsestativ som dette Sirui Traveller 5CX til 1149 kroner er der mulighed for, at du kan stille stativ og kamera inde i bilen og fotografere i sikkerhed, når tordenvejret kommer tæt på.