Nu kan du købe det nye actionkamera GoPro HERO10 Black, der både klarer snorkleferien og turen i vildmarken.
For fotografer er der særligt godt nyt, fordi det nye kamera har fået højere opløsning, så du nu kan tage billeder med 23,6 megapixel.
På mange måder minder det nye GoPro HERO10 Black om forgængeren, og de vigtigste forbedringer findes på hardwaresiden.
Ny processor med flere kræfter
Det nye GoPro-kamera kommer med en helt ny processor med forbedrede algoritmer til video og foto.
Den hurtige, nye processor giver ikke alene et hurtigere og mere responsivt kamera, men kan nu også behandle støj med 3D støjreduktion, der ifølge producenten giver bedre kontrast selv i svag belysning.
Du får også hurtigere billeder og video fra kameraet til din computer eller mobiltelefon, fordi du nu har muligheden for at overføre filerne med kabel.
>Læs mere GoPro Hero 9 Black: Tag skarpe fotos med 20 megapixel

Kameraet er hurtigere end forgængeren, og fx er skærmen på bagsiden mere responsiv, når du zoomer.
© GoProEn verden i slowmotion uden rystelser
To, fire eller otte gange slowmotion er en mulighed med det nye GoPro-kamera.
Den største grad af slowmotion får du i full hd-opløsningen, hvor du får hele 240 billeder i sekundet, som svarer til otte gange slowmotion.
I den højeste opløsning 5.3 K får man to gange slowmotion, og du kan ifølge producenten hente billeder med hele 19,6 megapixel ud af videoer taget i den høje opløsning.
Det er knap 5 megapixels mere end forgængeren, og det giver dig mulighed for at lade kameraet rulle og herefter vælge de bedste skud i høj kvalitet.
Det er smart, og vi ser frem til at teste det.
Med GoPro HERO10 Black får du også optagelser uden hak og rystelser med det forbedrede HyperSmooth 4.0 video stabiliseringssystem.
Stabilliseringen retter automatisk horisonten op selv ved hele 45 graders tilt – det er 18 grader mere end forgængeren.

Med den nye billedstabilisering kan du tage de skarpeste sving.
© GoProOnline værktøjer og plads i skyen
Køber du GoPro HERO10 Black får du også 1 års gratis abonnement til deres onlinetjeneste, som giver dig appen Quik og plads i skyen til dine optagelser.
Når du sætter kameraet til opladning, sender det selv dine optagelser op i skyen, hvor du også kan redigere dine videoer og billeder fra.
Abonnementet koster normalt 449 kr. og giver dig foruden tilbud på køb af kameraer og udstyr også lov til at ombytte op til to kameraer om året.
Køber du kameraet med abonnementet sparer du ovenikøbet 1250 kr. i forhold til at købe kameraet uden.
Prisen på det nye GoPro HERO10 Black er 3399 kr. med abonnement og 4648 kr. uden abonnement.
>Læs mere Alt om GoPro kameraer