Få bedre lys i dine mobilfotos

En mobil er ikke det mest lysstærke kamera, du kan få fat i. Se her, hvordan du kan få mere lys til fx portrætter. 

© Shutterstock

3 tips der giver bedre lys i dine mobilfotos

De nye mobilkameraer bliver bedre og bedre til at håndtere svage lysforhold, men nogle dage kan du alligevel få brug for lidt ekstra lys, fx når der skal skydes portrætter. Vi har fundet tre smarte hjælpemidler.

De fleste af os har prøvet det – vi vil gerne bruge mobilen til at tage et billede, men lysforholdene er så dårlige, at ISO'en ryger i vejret, og billedet bliver fyldt med støj.

Mange nyere mobilkameraer er gode til at håndtere vanskelige lysforhold, men det betyder ikke nødvendigvis, at resultatet bliver lige så godt, som du havde håbet. 

Derfor har vi fundet tre enkle og smarte måder, du kan skabe bedre lys i dine mobilbilleder på. 

Nogle af remedierne har du måske allerede, andre kan du købe billigt – og alle sammen er lige til at stikke i lommen. 

> Se video: Sådan fjerner du støj uden at miste detaljer i Photoshop

1. Brug et hvidt papir

Det er lige så simpelt, som det lyder. Har du brug for lidt mere lys i et portræt, kan du bruge et hvidt papir på helt samme måde som en reflektor. 

Det eneste, du skal gøre, er at holde et hvidt ark papir op på den modsatte side af, hvor dit lys kommer fra. Så hvis du fx fotograferer personen foran et vindue, skal du holde papiret op mod den mørke side af ansigtet. 

Papiret vil reflektere dagslyset, så den mørke side bliver oplyst – endda på en meget naturlig måde.

> Læs også: Sådan får du optimale portrætter i dagslys

2. Brug din tablet

Skal du bruge mere lys, fx hvis du fotograferer indenfor, kan du bruge din tablet på samme måde som det hvide papir. Skru helt op for skærmens lys, og hold den op ved siden af din models ansigt. 

Hvis du står helt tæt på og kun fotograferer ansigtet, kan du også få modellen til at holde den, mens du tager billeder.

Læs også: Så flotte portrætter kan du få med paraplyer 

Få bedre lys i dine mobilfotos

Når du fotograferer med mobilen indenfor, er det ofte begrænset, hvor meget naturligt lys, der er tilgængeligt. Heldigvis er der flere – og billige – måder at skabe mere lys.

© Shutterstock

3. Brug en lommelygte og papæske

Hvis du er i det kreative hjørne, kan du også kaste dig ud i selv at lave en softboks. Det eneste, du skal bruge, er en lommelygte, et sugerør og en pap-boks af den størrelse, som du får din burger i på MacDonald's eller Burger King.

Riv en lille åbning i bunden, og placér lommelygten, så den lyser skråt op mod låget. Stik sugerøret igennem låget, så det hviler i bunden og holder låget halvvejs åbent. På den måde kaster låget lyset fra lommelygten ned på ansigtet ligesom en reflektor.

Hold boksen skråt foran dit motiv, cirka 20 cm fra ansigtet, og skyd med din telefon.

> Læs også: 5 gratis apps til at redigere billeder på mobilen

Kvinde sidder foran softboks.

Den hjemmelavede softboks virker akkurat som de professionelle, og ved at bygge din egen billige udgave, kan hurtigt finde ud af om, det er værd investerer i dyrere model på et senere tidspunkt. 

© Shutterstock

Bonus: Sæt telefonen på stativ

Vil du skyde endnu flottere mobilfotos i svagt lys, kan du med Digital FOTO's kamerastativ sikre dig perfekte billeder.

Med din smartphone på stativ er det lettere at bruge længere lukkertider, og det kan give nogle helt fantastiske portrætter taget med mobilen.

Stativet kan selvfølgelig bruges med alle typer kameraer med stativgevind, og der følger en smart holder med, så du også kan montere din mobiltelefon på stativet.

Med den medfølgende fjernbetjening kan du styre telefonens kamera på afstand, og det gør det lettere at nørde de perfekte lysforhold, når du fotograferer. Se tilbuddet her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...