Den amerikanske fotograf Chase Jarvis sagde engang, at det bedste kamera er dét, du har på dig hele tiden.
For rigtig mange af os er det vores mobiltelefon. Og det kan godt være, der ikke lige står 11 Pro eller S20 Plus bagpå din telefon, men derfor kan du sagtens tage flotte billeder med mobilen alligevel.
Herunder har vi samlet et par tricks, der udnytter det lille, men avancerede mobilkamera og forlænger holdbarheden på din smartphone.
> Læs også: 6 ting du skal vide om kameraet i din mobiltelefon

Hvis man står langt fra sit motiv, kan det være fristende at zoome ind for at få flere detaljer med – men faktisk sker det modsatte.
© Shutterstock1. Hold dig fra at zoome på din gamle telefon
Alle mobiltelefoner har det, der kaldes digital zoom, og det er ikke den slags zoom, hvor linseelementer inde i objektivet bevæger sig frem og tilbage.
Når du zoomer ind på en mobiltelefon, sker der blot det, at kameraet beskærer billedet for dig, så motivet kommer tættere på. Det giver markant ringere billedkvalitet.
Nogle nyere mobilkameraer har dog optisk zoom, men langt de fleste har ikke, så hold dig denne funktion. Du kan altid selv beskære billedet og dermed vælge, hvor mange detaljer, du vil bevare.
2. Led efter stabilisering
Det virker måske fjollet, når en mobiltelefon er så let, som den er, men se om du kan stabilisere mobilen, inden du tager billedet – ligesom du ville med et decideret kamera.
Brug vindueskarme, bænke, rækværk, store sten, eller hvad der nu er i nærheden. Når du ser billedet i fuld størrelse vil du kunne se, at det gør en enorm forskel.

Sørg for at stå eller sidde på en måde, der giver optimal stabilisering, så du ikke får rystede billeder.
© Shutterstock3. Hold hænderne i ro
Rystende hænder kan være ødelæggende for et mobilbillede, ligesom de kan for et billede taget med et større kamera.
Hvis du fx fotograferer i svagt lys, så tag flere billeder efter hinanden, eller brug den såkaldte burst mode, hvor du holder udløserknappen inde for at tage en billedserie.
På mange mobiler fungerer volumenknapperne også som udløserknap, og det kan i mange tilfælde være lettere at ramme dem uden at komme til at ryste billedet, fordi du i forvejen har fingrene på siden af mobilen.
Du kan også bruge knapperne på dine høretelefoner. Der findes endda apps, fx Camera+, der først tager billedet, når telefonen registrerer, at du holder den helt stille.
> Læs også: 6 apps fotografen skal have på sin smartphone

Der findes masser af gratis redigeringsapps, der giver et flot og naturligt resultat.
© Postmodern Studio/Shutterstock4. Brug apps til at tage bedre billeder med din gamle telefon
I mobilens indbyggede kamera-app kan du lægge fokus og bestemme eksponeringen af dit motiv, men der findes også flere eksterne apps, der giver langt mere kontrol.
Med appen Camera+ 2 kan du blandt andet styre lukkertid, ISO, hvidbalance og manuel fokus.
5. Redigér billederne bagefter
Du har brugt tid på at tage det helt perfekte billede, så hvorfor skynde sig igennem redigeringen? Her kan du virkelig finpudse billedet.
Der er heller ingen grund til at lade sig begrænse af de ganske få muligheder for redigering, som telefonens indbyggede kamera-app giver.
Glem alt om unaturlige filtre – i appen VSCO kan du fx rette styrtende linjer op, forstærke mætningen af enkelte farver og give billedet ekstra skarphed.
> Læs også: 5 gratis apps til billedredigering på mobilen

Din mobiltelefons kamera er meget udsat, fordi du har den med alle vegne. Husk derfor at pudse frontglasset af med jævne mellemrum.
© Shutterstock6. Rens kameraets glas
Du passer sikkert rigtig godt på frontglasset på dine objektiver, men glasset på din telefons kamera er langt oftere i kontakt med lommeuld og fedtede fingre.
Derfor er det vigtigt, at du lige pudser den af med et stykke stof, inden du tager billeder.