I et kamera med en lille sensor får du ikke samme kraftige baggrundssløring på fx F1.8, som du får med et full-frame – men hvordan hænger det nu lige sammen?
Det forklarer vi her i artiklen, hvor vi kigger nærmere på, hvordan sensorstørrelsen påvirker dybdeskarpheden i dine fotos.
> Læs også: Få overblik over kameraernes sensorstørrelser
Samme foto taget med forskellige sensorstørrelser
Billedet herunder er taget med et kamera, der har en APS-C sensor.
Fokus er lagt manuelt på den tredje dåse fra højre. De nærmeste dåser er uskarpe, men ikke helt slørede.

Brændvidde: 135 mm, brændviddeforlængelse: 1,52x, brændvidde svarer til: 205 mm, anvendt blænde: F4.5.
© Digital FOTOBilledet herunder er taget med et kamera, der har en full-frame-sensor.
Billedet er taget fra præcis samme sted med manuel fokus på den samme dåse.
Med full-frame kameraet er dybdeskarpheden meget mere afgrænset.

Brændvidde: 200 mm, brændviddeforlængelse: 1x, brændvidde svarer til: 200 mm, anvendt blænde: F4.5.
© Digital FOTOSamme blænde – vidt forskellig dybdeskarphed
Vi indrømmer, at det er en smule forvirrende, når snakken falder på sensorstørrelser, dybdeskarphed og blænde.
Det er med at holde tungen lige i munden, men faktisk behøver det ikke være så svært det hele.
En stor sensor – som fx en full-frame-sensor – giver en kraftig baggrundsløring, når du skyder på laveste blænde.
Tager du efterfølgende samme foto med et kamera, der har en mindre sensor, så vil baggrundsløringen ikke være lige så kraftig – og det selv om begge kameraer er indstillet med samme blændetal.
> Læs også: Dit objektiv snyder dig! Se her hvorfor
Forskellen kan forklares med dette eksempel:
I realiteten svarer dybdeskarpheden på F1.8 på Micro Four Thirds til F3.6 på full-frame og F2.7 på et APS-C-kamera.
Jo mindre en sensor er, jo større er dybdeskarpheden på samme blænde som på full-frame.
Netop dette kender du måske fra mobiltelefoner, der trods en blænde på fx F1.7 leverer stor dybdeskarphed.

Flere smartphones giver mulighed for at skyde med vidvinkel. Her vil en blænde på F1.7 give et landskab med en god dybdeskarphed, hvor hele landskabet er i fokus. Det skyldes telefonens lille sensor.
© ShutterstockDet skal du også vide om baggrundssløring
Store blændeåbninger giver flot baggrundssløring, men brændvidde og afstand til dit motiv spiller også ind.
Som udgangspunkt bliver dybdeskarpheden mindre på tele end på vidvinkel ved samme blændeværdi, og jo tættere du er på dit motiv, jo smallere bliver det område, der er skarpt.
Jagter du en kraftig baggrundssløring i fx dine portrætter, er det bedst at vælge et objektiv, der klarer en stor blændeåbning.
> Læs også: 4 gode grunde til full-frame er bedst