På Digital FOTO er vi i fuld gang med at finde frem til årets bedste kamera. I løbet af 2020 tester vi kameraer med udskiftelig optik i forskellige prisklasser, og vinderen fra hver test ender i den store finale sidst på året.
Nu har vi testet system- og spejlreflekskameraer i økonomiklassen fra omkring 6000 kroner, hvor kameraerne har indbyggede søgere, og du kan få hurtige serieoptagelser og en rask autofokus.
>Læs også:5 gode grunde til at skyde i raw
Spejlløse systemkameraer i flertal
Vi har været på fototur med fem kameraer i klassen, og kun et enkelt af dem er et traditionelt spejlreflekskamera, mens de fire andre er spejlløse systemkameraer, hvor søgeren er elektronisk og viser billedet med de farver og den eksponering, det vil få.
Undervejs oplevede vi store forskelle i mængden af funktioner i kameraerne, ligesom der er store forskelle på blandt andet skærme og muligheden for at skyde hurtige motiver.
Du kan læse testen i Digital FOTO nr. 14/2020, hvor vi også giver point for en lang række parametre, så du nemt kan se, hvordan de enkelte modeller klarer sig inden for de områder, du synes er vigtige.
>Læs også: 5 tips til bedre naturbilleder
Du kan fx se, hvordan kameraerne klarer sig, når det gælder øjefokus, menu, detaljegrad og kvaliteten af søgeren. Og så afslører vi selvfølgelig, hvilket kamera der er det bedste i klassen.