Billedredigering fungerer bedst på store skærme. Her kan du se alle detaljer og har dermed større kontrol over billedredigeringen.
En tablet er derfor det perfekte alternativ til computeren, da du både får en trykfølsom og stor skærm.
Vi har fundet 5 gratis apps til din tablet, som du kan redigere dine billeder med.
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Vi giver dig noget at tænke over, hver dag - direkte i din indbakke.
1. Snapseed
Snapseed er et rigtig godt redigeringsprogram, som ikke koster dig en krone.
Programmet er en blanding af klassiske redigeringsværktøjer og allerede forindstillede redigeringer.
Udover at kunne justere farver, lys og kontrast kan du også lave fokuseffekt, vignet og fx dobbelteksponering.
2. Det digitale mørkekammer
I programmet Darkroom får du adgang til en del værktøjer, men ikke alle. Du må undvære kurver og avanceret farveredigering.
Der er dog stadig masser af mulighed for at redigere dine billeder.
I Darkroom har du adgang til klassiske redigeringsværktøjer såsom lys, kontrast og farve. Derudover kan du også beskære og tilføje effekter på din billeder.
Download Darkroom til din iPad her
3. Appen til den avancerede
Nu er det muligt at få Adobe Photoshop til iPad. Ikke alle funktioner i programmet er helt klar endnu, men du kan allerede nu begynde at redigere billeder i programmet.
Du henter Adobe Photoshop til iPad her. Appen er gratis at hente. Du kan prøve den i 30 dage, hvorefter du skal have et Creative Cloud-abonnement for at bruge den.
Abonnerer du på Adobes Creative Cloud Photography Plan, hvor du får Photoshop og Lightroom for 92,50 kroner om måneden, eller tegner du et abonnement inden den 31. januar 2020, følger den nye udgave af Photoshop på iPad med.
4. Adobe Lightroom til din tablet
Udover Photoshop kan du også få Adobe Lightroom til din tablet.
Appen er gratis og indeholder næsten alle de klassiske værktøjer, du også finder i programmet til computeren. Du må dog undvære de helt avancerede værktøjer.
Udover at lave billedredigering i programmet, kan du bruge appen som kamera-app. Det betyder, at du med din tablet eller kameratelefon kan skyde i raw-format og få generelt få større kontrol over dit kamera.
Programmet er gratis at bruge. Opgraderer du til et månedligt abonnement, får du mulighed for at synkronisere dine billeder med din telefon og computer.
Download Lightroom til Android her eller iPad her.
> Se også videoserien: Kom i dybden med Lightroom.
5. Appen til den kreative
Med appen A Color Story kan du give dine billeder et kreativt twist.
Programmet har flotte effekter og forindstillinger, som generelt virker godt uden at gøre billederne kunstige at se på.
Du kan også redigere dine billeder med almindelige redigeringsværktøjer, men appen henvender sig dog mere til de legesyge fotografer.