Mange portrætfotografer justerer småting i redigeringen. Ofte bliver tænderne gjort en smule hvidere.
Det kan også være håret, der bliver gjort en anelse fyldigere eller de små rynker omkring øjnene, der glattes ud.
Med Photoshops nye funktion, der hedder Smart Portrait, er det slut med manuelt arbejde – nu kan det hele nemlig klares ved hjælp af kunstig intelligens.
Her er fire funktioner, portrætfotografen skal prøve i det nye Photoshop.
1. Giv smilet en tur
Du finder Photoshops nye funktioner under Filter øverst i menubjælken.
Efterfølgende skal du vælge Neural Filters... i rullemenuen og til sidst vælge Smart Portrait.
Nu får du en række forskellige muligheder for at redigere dine portrætter.
Den første funktion hedder Be Happy! – og den gør smilet bredere og tænderne hvidere i dine portrætter.
Funktionen kan endda fremtrylle tænder, selv hvis modellen har lukket mund.
> Læs også: Her er de bedste kameraindstillinger til portrætfoto
2. Fyldigere hår på få sekunder
Du kan også give håret en tur ved hjælp af funktionen Hair thickness.
Her er det muligt at trække skydeknappen mod en plus-værdi – men også i den modsatte retning, hvis du vil gøre personen skaldet.
Det er muligt trylle håret fyldigt og længere, men det er også muligt at fjerne alt hår, hvis du trækker skydeknappen ned på værdi -50.
> Læs også: Begynderens guide til portrætter
3. Du bestemmer øjnenes retning
Det er også blevet muligt at redigere øjenene på modellen, så han eller hun kigger en helt anden retning, og resultatet bliver ofte et helt andet udtryk i portrættet.
Funktionen hedder Eye direction, og den giver meget realistiske ændringer.
> Læs også: Det betyder blændeværdierne på dit objektiv
4. En ny skydeknap gør modellen yngre
Er det ikke nok, at du kan gøre modellens hår fyldigere og tænderne hvidere med dedikerede skydeknapper, så kan du også tage mere draktiske metoder i brug.
Skydeknappen Facial age redigerer hele modellens ansigt på én og samme tid.
Den nye funktion er sjov at lege med, men ret hurtigt bliver resultatet overgjort og urealistisk i forhold til udgangspunktet.
Du skal altså ikke trække særligt meget i skydeknappen, før modellen ikke er genkendelig mere.