Afgrænset dybdeskarphed med blændeprioriteret program

Med blændeprioritet kan du vælge, hvor afgrænset dybdeskarpheden skal være.

© Shutterstock/kos1976

Sådan bruger du blændeprioritet i dit kamera

Med det halvautomatiske program blændeprioritet er du herre over, hvor stor blændeåbningen skal være og dermed også dybdeskarpheden. Her kan du se, hvordan blændeprioritet fungerer – og hvornår du skal bruge det.

Blændeprioritet er et halvautomatisk program, som giver dig mulighed for at bestemme blænden, mens kameraet vælger den lukkertid, der giver den bedste eksponering.

Blænden styrer mængden af lys, der slippes ind gennem de blændelameller, der sidder i dit objektiv. 

Du kan lukke meget lys igennem til sensoren på fuld blænde, mens en lille blændeåbning kun tillader lidt lys. En stor blændeåbning er fx F/2.8, mens F/16 er en lille åbning.

Læs også: Det betyder blændeværdierne i dit kamera

Blændeprioriteret program hos Nikon

Blændeprioriteret program hedder enten A eller Av - efter det engelske ord for blænde, aperture. Vælg programmet via programhjulet eller i menuen.

© Nikon

Her kan du bruge blændeprioritet

Et at af de helt store fortrin ved blændeprioritet er, at du får mulighed for at påvirke dybdeskarpheden. Jo større blændeåbningen er (indikeret med et lille F-tal), jo mindre dybdeskarphed får du. 

Det er fx godt at vælge en stor blændeåbning ved portrætter, da du så kan sløre baggrunden mest muligt.

Til landskaber, hvor du ønsker stor dybdeskarphed, vil en lille blændeåbning fx F13 være bedst. 

Læs også: 5 ting, du skal vide om landskabsfotografi

Skal du skyde under dårlige lysforhold, fx til en koncert eller juleaften hjemme i stuen, så er du nødt til at vælge en stor blændeåbning. Alternativt skal du skrue meget op for ISO og leve med, at der kommer mere støj.

Portræt med stor blændeåbning

Skyder du portrætter på blændeprioritet og vælger en stor blændeåbning, fx F2.8, får du en fin baggrundssløring, mens kameraet sørger for at justere lukkertiden og give en god eksponering.

© Shutterstock/Maria Sbytova

Sådan kommer du i gang med blændeprioritet

Med blændeprioritet, som på programhjulet eller på skærmen hedder A eller Av, kan du prioritere din blænde, og lade kameraet styre lukkertiden med udgangspunkt i din lysmåling. Brug eksponeringskompensation, hvis billederne bliver for mørke eller lyse.

Med en stor blændeåbning kan der opstå vignettering – altså mørke billedhjørner. De kan være effektfulde, men kan let fjernes i billedbehandlingen – eller du kan lade kameraet korrigere for det. 

Husk også, at du på blændeprioriteret selv skal indstille ISO.

Lær meget mere om fototeknik i magasinet Digital FOTO. Prøv lige nu to numre med en smart kamerataske for kun 49,50 kroner + porto og eksp. Se tilbuddet her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...