Skriv tekst på dit fotografi
© Shutterstock

Skriv tekst på dit fotografi

Det kan være smart at komme skrift på dit foto, hvis du skal lave en invitation eller en flot fotogave. Her får du de bedste programmer til at skrive flot tekst på dine fotos.

28. juni 2019 af Jeppe Vestergaard

Når du holder fest, så gælder det selvfølgelig om, at alle får en god oplevelse. Du kan tyvstarte på den oplevelse, hvis du gør dig umage med invitationen.

Det er nemlig svært ikke at blive imponeret, hvis man får et flot foto med invitationen skrevet på.

Der findes en række forskellige måder at gribe opgaven an - og en række forskellige programmer, der let kan hjælpe dig med at komme tekst på dit foto. 

> Bliv en bedre fotograf med vores fotoskole her.

Skriv tekst på dit fotografi ved hjælp af: 

Brug programmer på computeren

Skal du have det flotteste resultat med at skrive tekst på dine billeder, så er computeren et rigtig godt sted at starte. Her har du mange muligheder og stor kontrol.

Vi guider dig igennem tre programmer, hvor du allerede har nogle af dem på computeren.

Skriv tekst på billeder med Photoshop

Photoshop er et genialt program, når du skal billedbehandle et billede. Det gælder redigering, men det gælder især også, hvis du vil have tekst på dit billede.

I Photoshop er det eneste, du behøver at gøre, at trække en tekstboks med tekstværktøjet ind på billedet. Så kan du begynde at skrive på dit foto.

Adobe har flere andre programmer, som nemt kan skrive på dine billeder og lave flotte invitationer. De kræver dog en del øvelse, og vi vil anbefale Adobe InDesign, hvis du virkelig vil gøre dig umage.

> Læs også: De 5 vigtigste værktøjer til Photoshop

Skriv tekst på billeder med Apple fotos

Hvis du har en computer fra Apple, så kan du bruge det medfølgende program Fotos til at skrive på dine billeder.

Når du har åbnet dit billede, trykker du på Edit i øverste højre hjørne. Nu trykker du så på den lille cirkel med tre prikker og vælger Markup. Nu har du mulighed for at tegne eller skrive tekst på billedet.

Tekstværktøjet er det fjerde ikon fra venstre øverst.

Skriv tekst på billeder med Paint på din PC

I en snæver vending kan du selvfølgelig også bruge programmet Paint, som findes på alle PC'er.

Fremgangsmåden er meget enkel. Åben dit billede og vælge tekstværktøjet. Nu kan du skrive på dit billede.

> Gå på opdagelse i vores mange kurser i Photoshop her. Lær blandt andet, hvordan du bruger lag i Photoshop.

Photoshop icon på macbook

Hvis du vælger fotograf-pakken hos Adobe, får du adgang til både Lightroom og Photoshop.

© Shutterstock

Gratis programmer på nettet

Photoshop og InDesign fra Adobe er dyrt. Derudover lever Fotos fra Apple eller Paint på din PC måske ikke helt op til dine behov.

Vi har fundet to gratis programmer, du kan køre fra din browser. Begge programmer er nemme at bruge og hjælper dig til spændende tekst på dine invitationer.

Skriv tekst på dine fotos med Pixlr Editor

Et Photoshop-lignende program behøver ikke koste dig en formue. I stedet kan du nemlig bruge Pixlr Editor, som i virkeligheden er en slags kopi af netop Photoshop.

Mange af funktionerne er de samme. Du har derfor rig mulighed for at lege med tekst på dine fotos.

Du skal dog regne med, at nu hvor programmet køres gennem din web-browser, kan det virke langsommere end de programmer, du har installeret på din computer.

Prøv programmet ved at følge linket her.

Skriv tekst på dine fotos med Pixlr X

Pixlr X er Editors lillesøster. Det er simplere, og det er mere eller mindre beregnet til at skrive flotte tekster.

Programmet er også gratis. Den eneste forhindring er, at du er nødt til er at slukke for din reklame-blokker, ellers vil programmet ikke køre.

Find programmet her

> Læs hvordan, du bedst overfører billeder til din computer her.

Dreng med tekst skrevet på billedet

Her har vi brugt Pixlr X til at putte tekst på billedet.

© Shutterstuck / Digital FOTO

Skriv tekst på dit foto med en app

De fleste tager efterhånden sine billeder med telefonen. Derfor skal du selvfølgelig ikke snydes for apps, der kan skrive på dine fotos.

Skriv tekst på dine fotos med din Android-telefon

Med appen Phonto kan du vælge i mellem 200 skrifttyper, som du kan gøre mindre eller større, alt efter hvad du gerne vil fortælle med dit billede og tekst.

Find appen i Google Play Store her.

Skriv tekst på dine fotos med din iPhone

Er du mere til iPhone, så findes der et godt alternativ til Phonto.

Appen After Photo - Image Studio kan ligeledes skrive tekst på dine fotos. Appen kan også redigere dit billede, gøre teksten gennemsigtig eller tilføje skygger til din tekst.

Find appen til din iPhone her.

> Se hvilke 5 apps vi anbefaler til redigering af dine fotos på mobilen her.

Appen After Photo - Image Studio

Appen After Photo - Image Studio er simpel og klarer opgaven med at lægge tekst på dit billede i et snuptag.

© Digital FOTO

Lad de professionelle klare opgaven

Er du på udkig efter en professionel produceret fotobog, hvor du sætter ord på din ferie, bryllup eller konfirmation, så kan du vælge en leverandør af fotobøger.

Hos Digital FOTO anbefaler vi CEWE, der har dansksproget software, hvor du selv kan designe din fotobog.

Er du abonnent på Digital FOTO, kan du få 25% rabat hos netop CEWE på både fotobøger og plakater.

Læs mere om, hvordan du kommer igang med din fotobog her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...