Idéen til projektet "Day to Night" havde ligget i Stephens baghoved i flere år, men det var først i 2009, at han rent faktisk fik ført den ud i livet.
New York Magazine havde hyret ham til at fotografere The High Line, en nedlagt højbane midt på Manhattan, der var blevet ombygget til en langstrakt, offentlig park.
Stephen kunne ikke bestemme sig for, hvilket tidspunkt på døgnet han bedst kunne lide banen, så han fandt på at lave et billede, der gik fra dag i den ene ende til nat i den anden.
> Læs også: Sådan tager du panoramabilleder

I de sidste ti år har Stephen fotograferet døgnets gang overalt i verden, og det er indtil videre blevet til 60 sammensatte billeder, som hver repræsenterer mange hundrede timers arbejde.
Når han har udvalgt et nyt motiv, giver han sig til at finkæmme internettet for alle de billeder, der nogensinde er blevet taget af stedet.
Så finder han et udsigtspunkt, der giver ham en ny vinkel, fx en gaffeltruck, en kran, et stillads eller en tagterrasse, og der stiller han sit storformatkamera på stativ.
Derefter følger mellem 24 og 36 timers koncentreret fotografering.
> Læs også: Skyd storslåede billeder i højkantspanorama

I begyndelsen foretrak Stephen at bruge velkendte vartegn rundt omkring i verden, fx Triumfbuen i Paris, Stonehenge i England og Grædemuren i Jerusalem.
Men det ændrede sig på en tur til Serengeti i Tanzania, hvor han blev opmærksom på de konsekvenser, klimaforandringerne har for naturen.
Siden har han blandt andet fotograferet flamingoer i Kenya, suler i Skotland og prærietraner i Nebraska.
> Læs også: 4 tips til at fotografere med fiskeøjeobjektiv

Hvert eneste panoramabillede består typisk af cirka 50 billeder taget over 18 til 36 timer.
Det kan tage Stephen og hans assistenter flere måneder at smelte billederne sammen, så alle overgangene er perfekte.
> Læs også: Sådan laver du timelapse-video
