Astrofotograf stjernehimmel nordlys mælkevejen

Den svenske astrofotograf Göran Strand er berømt over hele verden for sine smukke billeder af stjerner, galakser og nordlys. 

© Göran Strand

Göran Strand tager vilde billeder af himmelrummet

Hans billeder har vundet utallige priser og er blevet brugt af alle fra NASA til Coldplay. På trods af, at Göran Strand hverken er uddannet fotograf eller astronom, er han blevet kendt som hele Sveriges astrofotograf.

Göran Strand har altid været fascineret af himmelrummet. 

Da han var barn, slugte han bog efter bog om astronomi, og var flittigt forbi biblioteket for at se, om der var kommet nye titler. 

Som 20-årig begyndte han at fotografere naturen i Nordsverige, og ganske langsomt smeltede hans interesse for fotografi og astronomi sammen - og Göran Strand vendte kameraet mod himlens storslåede fænomener. 

Astrofotografen begyndte med månen

Månen var den svenske fotografs første motiv, og den er også det himmellegeme, han anbefaler både begyndere og øvede astrofotografer at kaste sig over.

Den er nemlig let at få øje på, og så lyser den så kraftigt, at du ikke behøver noget specialudstyr for at få et flot billede af den. 

Det handler bare om at komme på god afstand og bruge et kraftigt teleobjektiv.

Se her, hvad du kan fotografere på himlen resten af året

Astrofotograf stjernehimmel mælkevejen

Billedet her er et panorama af fire billeder af Mælkevejen. Göran Strand ville give beskueren en fornemmelse af at stå på kanten og ikke vide, hvad der sker i universet. 

© Göran Strand

Göran Strand skaber billeder

Selvom Göran Strand stadig fotograferer månen, kaster han sig også ind imellem ud i mere krævende motiver, som fx Mælkevejen. 

Og nogle gange er det ikke nok bare at trykke på udløserknappen – så skal der ske noget mere. 

Billedet ovenover er et panorama af fire billeder af Göran selv foran Mælkevejen. I Photoshop har han formet Mælkevejen til en cirkel i stedet for en opadgående form, og det giver en fornemmelse af, at landskabet fortsætter i det uendelige.

"Jeg plejer at sige, at jeg ikke tager billeder, men skaber billeder. Et billede som dette tager fem minutter at tage, og fem timer at redigere. Andre billeder tager fem minutter at redigere", fortæller Göran Strand.

> Se flere af Göran Strands astrobilleder her, hvor han fortæller, hvordan du kan fotografere det sjældne fænomen månetågebuen.

Mød Göran Strand i Digital FOTO

I det nye nummer af Digital FOTO kan du blandt andet læse om dengang, det lykkedes Göran Strand at fastfryse det sjældne fænomen månebue, som er en regnbue, månen danner midt om natten. 

Du får også mange flere vilde billeder af himmelrummet og en håndfuld tips til, hvordan du fotograferer Mælkevejen og nordlyset. 

Køb bladet i din bladbutik eller tegn abonnement i dag, og læs artiklen med det samme på din smartphone eller tablet med vores magasin-app Wype. Her kan du også læse de seneste ti numre af Digital FOTO.

> Prøv to numre af Digital FOTO og få en lækker kamerataske for kun 98 kroner inkl. porto og eksp. Se tilbuddet her.

Mød Göran Strand i det nyeste nummer af Digital FOTO. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...