Fuldmåne over bjerget Half Dome i Yosemite Nationalpark

Den garvede landskabsfotograf Gary Hart har tre vaner, han forsøger at lære alle deltagerne på sine workshops. Se hvilke herunder.

© Gary Hart

De her 3 ting SKAL du gøre når du fotograferer landskaber

... i hvert fald, hvis du spørger amerikanske Gary Hart, der har fotograferet amerikanske nationalparker i fire årtier, og hvis workshops bliver udsolgt halve og hele år i forvejen.

3. juni 2020 af Sarah Marie Winter

Det er en kendsgerning, at det kræver research og planlægning at få de spektakulære landskabsbilleder i kassen.

Men hvis du vil give dig selv endnu bedre forudsætninger for at få et pletskud, så er det også en god idé at overveje, hvilke vaner du har som fotograf. 

Vi har talt med den amerikanske landskabsfotograf Gary Hart om netop det. Gary har undervist på utallige fotoworkshops, og gang på gang har han set sine elever begå de samme fejl igen og igen. 

Herunder kan du se de tre ting, Gary altid gør, når han er ude at fotografere – og som han også forsøger at få sine elever til at gøre.

> Læs også: 10 tips til at blive en endnu bedre fotograf

1. Brug altid kamerastativ

Uanset hvor Gary befinder sig og under hvilke vejrforhold, har han altid sit kamera monteret på kamerastativ.

Det er ikke så meget for at undgå at ryste kameraet, men for ikke at skulle gå på kompromis med kameraindstillingerne.

Han vil nemlig kunne vælge blændeåbning efter, hvad landskabet kræver og ikke, hvad han skal bruge for at få en tilstrækkeligt hurtig lukkertid.

Samtidig giver kameratstativet ham mulighed for at sænke farten og evaluere de billeder, han tager undervejs. 

Når kameraet står af sig selv, kan han nemlig tage billedet, træde tilbage og kigge på det, og derefter skrue på indstillingerne uden at miste sin komposition.

> Læs også: Det vigtigste du skal vide om komposition

Solnedgang over Horsetail Falls i Yosemite Nationalpark

Et billede som dette ville ikke kunne lade sig gøre at tage uden et kamerastativ. Men der er flere gode grunde til altid at have et stativ under armen.

© Gary Hart

2. Skyd altid på manuelt program

Når Gary fotograferer, vil han have så meget kontrol som muligt over eksponeringen. Derfor bruger han altid det manuelle optageprogram.

Mange begyndere bliver overvældede af de mange valg, de skal træffe, men det er slet ikke så kompliceret, forsikrer Gary. 

Man skal bare sige til sig selv: På hvilken ISO klarer kameraet det bedst? For det meste er det ISO 100. På hvilken blændeåbning klarer kameraet det bedst? Som regel er det F11 eller deromkring. 

Når de indstillinger er valgt, drejer man simpelthen på det hjul eller den knap, der bestemmer lukkertiden, indtil man opnår den rigtige eksponering.

> Læs også: Få styr på kameraernes sensorstørrelser

Lyn slår ned i bjerget Half Dome i Yosemite Nationalpark i Californien

Det er slet ikke så kompliceret at bruge manuelt program, som man måske skulle tro. For det meste er det de samme kameraindstillinger, du skal bruge. 

© Gary Hart

3. Tjek histogrammet

Den fejl, Gary oftest fanger deltagerne på sine workshops i at begå, er at tjekke eksponeringen ud fra, hvordan billedet på kameraets skærm ser ud. 

Langt de fleste kameraers LCD-skærme er nemlig lysere, end billedet rent faktisk skal være, så de skal kun bruges til at vurdere kompositionen.

Den mest præcise måde at sikre sig, at der ikke er udbrændte eller kulsorte områder, er ved at kigge på histogrammet. 

> Læs også: 6 ting du ikke vidste om ISO

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...