Det brusende hav er en sand stemningsskaber, og giver fantastiske muligheder, når du kombinerer det med fx en solnedgang.
Men der er flere veje at gå med udstyret, når du tager til stranden. En god grundindstilling er at undereksponere en smule, så brug lukkertidsprioritet eller blændeprioritet sammen med en eksponeringskompensation på -1/3 eller -2/3.
Husk også altid et stativ - du får brug for det ved længere lukkertider.
1. Frys bevægelsen
Er der store bølger, kan du illustrere havets bevægelser og fastfryse vanddråber ved at bruge hurtige lukkertider som 1/500 sekund eller hurtigere.
Det kan betyde, at du vil mangle lys, så skru eventuelt op for ISO, hvis billederne bliver mørke og underbelyste.
2. Frem med filteret
Bølgetoppe er flotte, men du kan også lade en lang lukkertid definere vandets udseende.
Med et ND-filter kan du fjerne lys fra kameraets sensor, og kan dermed gøre lukkertiden meget længere, end den ellers kunne blive. Lukkertider fra 30 sekunder og op til flere minutter giver vandets overflade et flot, diset udseende.
Læs også: Sådan får du flottere landskabsbilleder med nd-filter
Et polfilter er også værd at overveje. Det fjerner genskin, og gør fx, at man kan se havbunden tydeligere, og det gør farverne i vandet bedre.
Læs også: Få flottere farver med et pol-filter
3. Det flydende spejl
Vandet er et naturligt spejl, især hvis du bruger et ND-filter og en lang lukkertid til at udjævne overfladen. Det kan du blandt andet udnytte i storbyen.
Læs også: 3 tips til superskud på stranden