10 fotobegreber du skal kende

En funktion, der indstiller kameraet til at tage en serie billeder med forskellig eksponering, fx ét med normal eksponering, samt et over- og undereksponeret.

Det er noget, mange landskabsfotografer benytter sig af, fordi det giver mulighed for bagefter at udvælge den bedste eksponering, samt at smelte billederne sammen til et HDR-billede med flere detaljer i højlys- og skyggeområderne.

Bracketing hedder typisk BKT eller AEB, afhængigt af kameramærke. Nogle kameraer har en Bracketing-knap, mens andre kræver, at du skal ind i menuen.

Et udtryk, der virkelig kan forvirre både nye og erfarne fotografer, er "crop factor". Udtrykket handler om størrelsen på den sensor, der sidder i dit kamera.

En full-frame-sensor anses som standardstørrelsen, hvilket skyldes, at den har de samme dimensioner som de filmruller, der sad i datidens analogkameraer.

Enhver sensor, der er mindre end full-frame-sensoren, kaldes en crop-sensor, fordi billedet, der bliver taget, vil blive beskåret. Jo mindre sensoren er, jo mere vil billedet blive beskåret.

Beskæringen betyder, at motivet fylder mere i billedet, og derfor kommer man rent faktisk tættere på motivet, omend billedkvaliteten bliver dårligere.

Derfor siger man, at brændvidden bliver forlænget. Fx vil en brændvidde på 85 mm blive til cirka 138 mm på et Canon-kamera med APS-C-sensor. Denne grad af forlængelse kaldes crop factor.

Måske er du stødt på ordet i forbindelse med eksponeringer og histogrammer. Det er en betegnelse for, når et højlys- eller skyggeområde er blevet så over- eller underbelyst, at det er blevet kridhvidt eller kulsort og derfor mangler detaljer.

Exif står for Exposure Information, og exif-data, også kaldet metadata, er de informationer, dit kamera registrerer om de billeder, du tager.

Typisk menes der den brændvidde, lukkertid, blændeåbning og ISO, du har brugt, men billedets exif-data også vise, hvornår billedet er taget, hvornår det er redigeret, og med hvilket program.

En funktion, som mange kameraer har, der hjælper dig til at fokusere manuelt ved fx makrofotografering. Når funktionen er aktiveret, vil det område i billedet, der er skarpt, være markeret med en farve på skærmen eller i den elektroniske søger.

En metode, der løser problemet med den ekstremt lave dybdeskarphed, du får med et makroobjektiv. Metoden går ud på at tage en række billeder af dit motiv fra samme afstand, hvor du ændrer fokusafstanden en anelse fra billede til billede.

Billederne lægger du bagefter sammen i et billedbehandlingsprogram, fx Photoshop, og på den måde får du et billede, hvor hele motivet står skarpt. Det kræver lidt øvelse, men kan give imponerende resultater.

En ekstern blitz behøver ikke sidde på ovenpå kameraet – med et kabel eller en trådløs sender kan du affyre blitzen på afstand, og det kaldes off-camera flash.

Det giver helt andre kreative muligheder, end når blitzen sidder på kameraet, fordi du kan belyse motivet fra en anden retning end den, dit kamera vender i, fx bagfra.

Engelsktalende fotografer bruger ofte vendingen "in post", og det er en forkortelse for "post production", som ganske enkelt betyder "i efterbehandlingen", eller billedredigeringen.

Der findes zoomobjektiver, og så findes der objektiver med fast brændvidde, og disse kaldes ganske enkelt for primes på engelsk. Fordelen ved primes er, at de ofte er mere lysstyrke og fylder mindre, men ulempen er, at de giver mindre fleksibilitet.