Naturfotograf står på en mark med kamera og kamerastativ

Nogle fotografer smider om sig med tekniske udtryk, og det kan være svært at forstå for almindelige mennesker. Her får du en oversigt over de 10 vigtigste fotobegreber. 

© Shutterstock

10 fotobegreber du skal kende

Der findes rigtig mange tekniske begreber indenfor fotografiets verden, og en del af dem kan ikke rigtigt oversættes til dansk – derfor kan de være svære at forstå. Her får du forklaringerne på nogle af de mest brugte udtryk.

3. juni 2020 af Sarah Marie Winther

Har du nogensinde set en video om noget fotomæssigt på YouTube? Mange fotografer bruger så mange tekniske termer og indforståede forkortelser, at de for en nybegynder lige så godt kunne tale russisk.

For at gøre det lidt lettere at komme i gang med at fotografere, har vi samlet de 10 begreber, vi oftest er stødt på. De findes ikke som sådan på dansk, men vi forklarer, hvad de betyder.

1. Bokeh

Ordet stammer egentlig fra japansk og betegner de bløde, uskarpe cirkler, der opstår i baggrunden, når den bliver tilpas sløret. 

Bokeh skabes ved at benytte en stor blændeåbning, typisk mellem F1.8 og F2.8, og have rigeligt med lys i baggrunden. Jo flere blændelameller dit objektiv har, jo cirkler kan du frembringe.

> Læs også: Forstå dybdeskarphed på 5 minutter

Ung smilende kvinde i rød jakke foran sløret baggrund

De lysende cirkler i baggrunden er bokeh'en. Her er cirklerne lidt sammenpressede – på dyre objektiver vil de typisk blive mere runde.

© Shutterstock

2. Bracketing

En funktion, der indstiller kameraet til at tage en serie billeder med forskellig eksponering, fx ét med normal eksponering, samt et over- og undereksponeret.

Det er noget, mange landskabsfotografer benytter sig af, fordi det giver mulighed for bagefter at udvælge den bedste eksponering, samt at smelte billederne sammen til et HDR-billede med flere detaljer i højlys- og skyggeområderne.

Bracketing hedder typisk BKT eller AEB, afhængigt af kameramærke. Nogle kameraer har en Bracketing-knap, mens andre kræver, at du skal ind i menuen.

3. Crop Factor

Et udtryk, der virkelig kan forvirre både nye og erfarne fotografer, er "crop factor". Udtrykket handler om størrelsen på den sensor, der sidder i dit kamera.

En full-frame-sensor anses som standardstørrelsen, hvilket skyldes, at den har de samme dimensioner som de filmruller, der sad i datidens analogkameraer.

Enhver sensor, der er mindre end full-frame-sensoren, kaldes en crop-sensor, fordi billedet, der bliver taget, vil blive beskåret. Jo mindre, sensoren er, jo mere vil billedet blive beskåret.

Beskæringen betyder, at motivet fylder mere i billedet, og derfor kommer man rent faktisk tættere på motivet, omend billedkvaliteten bliver dårligere.

Derfor siger man, at brændvidden bliver forlænget. Fx vil en brændvidde på 85 mm blive til cirka 138 mm på et Canon-kamera med APS-C-sensor. Denne grad af forlængelse kaldes crop factor.

> Læs også: Få styr på kameraets sensorstørrelser

Forskellige sensorstørrelser

Her kan du se nogle af de mest almindelige sensorstørrelser. Den mindste af dem er den, der typisk sidder i billigere kompaktkameraer. Størrelsen på sensoren afgør opløsningen på billedet. 

© Shutterstock

4. Clipping

Måske er du stødt på ordet i forbindelse med eksponeringer og histogrammer. Det er en betegnelse for, når et højlys- eller skyggeområde er blevet så over- eller underbelyst, at det er blevet kridhvidt eller kulsort og derfor mangler detaljer.

5. Exif-data

Exif står for Exposure Information, og exif-data, også kaldet metadata, er de informationer, dit kamera registrerer om de billeder, du tager.

Typisk menes der den brændvidde, lukkertid, blændeåbning og ISO, du har brugt, men typisk vil billedets exif-data også vise, hvornår billedet er taget, hvornår det er redigeret, og med hvilket program.

> Læs også: Det røber dine metadata om dig

6. Focus peaking

En funktion, som mange kameraer har, der hjælper dig til at fokusere manuelt ved fx makrofotografering. Når funktionen er aktiveret, vil det område i billedet, der er skarpt, være markeret med en farve på skærmen eller i den elektroniske søger.

7. Focus stacking

En metode, der løser problemet med den ekstremt lave dybdeskarphed, du får med et makroobjektiv. Metoden går ud på at tage en række billeder af dit motiv fra samme afstand, hvor du ændrer fokusafstanden en anelse fra billede til billede.

Billederne lægger du bagefter sammen i et billedbehandlingsprogram, fx Photoshop, og på den måde får du et billede, hvor hele motivet står skarpt. Det kræver lidt øvelse, men kan give imponerende resultater.

Fotograf med kamera og makroobjektiv på stativ

Det er ofte makrofotografer, der benytter sig af focus stacking, fordi dybdeskarpheden med makroobjektiver er så lav. Men du kan også bruge metoden til fx landskaber og opnå skarphed fra hjørne til hjørne.

© Shutterstock

8. Off-camera flash

En ekstern blitz behøver ikke sidde på ovenpå kameraet – med et kabel eller en trådløs sender kan du affyre blitzen på afstand, og det kaldes off-camera flash.

Det giver helt andre kreative muligheder, end når blitzen sidder på kameraet, fordi du kan belyse motivet fra en anden retning end den, dit kamera vender i, fx bagfra.

> Læs også: Få styr på de vigtigste blitz-begreber

9. Post

Engelsktalende fotografer bruger ofte vendingen "in post", og det er en forkortelse for "post production", som ganske enkelt betyder "i efterbehandlingen", eller billedredigeringen.

10. Prime

Der findes zoomobjektiver, og så findes der objektiver med fast brændvidde, og disse kaldes ganske enkelt for primes på engelsk. Fordelen ved primes er, at de ofte er mere lysstyrke og fylder mindre, men ulempen er, at de giver mindre fleksibilitet.

> Læs også: Derfor skal du kende disse 5 brændvidder

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...