Det er let at miste motivationen til at bruge kameraet om vinteren, når de fleste insekter er væk, og blomsterne i haven er dækket af et tykt lag sne.
Men faktisk rummer dit eget hjem masser af sjove motiver, hvis du er åben og nysgerrig, og herunder får du fem lette motiver, du kan kaste dig over indenfor, mens sneen fyger eller regnen siler.
> Læs også: Her er alt, hvad du skal vide om makrofotografi
1. Katte- og hundesnuder

Der findes masser af billeder af katte- og hundeøjne, men også snuder og poter er fyldt med detaljer og kan give fascinerende billeder.
Stil skarpt på snudens nubrede overflade, og brug makroobjektivets lave dybdeskarphed til at skabe en flot sløring i resten af billedet.
> Læs også: 5 lette tips til at skyde makro med mobilen
2. Printplade

Printplader, eller printkort, som de også hedder, sidder i mange forskellige typer elektronik, og de ligner nærmest små kunstværker, der bare kalder på at blive fotograferet.
Placér kameraet direkte over pladen for at få fokus igennem hele billedet og brug en jævn belysning, så du ikke får forstyrrende skygger.
> Læs også: Sådan undgår du slørede makrobilleder
3. Fjer

Fjer kan findes i alt lige fra fyldet i din hovedpude til enden af din støvekost, og de er fulde af fine detaljer. Du kan købe påfuglefjer i fx tombolaer og kinesiske gavebutikker, men også due- og solsortefjer kan give flotte billeder.
Gå helt tæt på fjeren, så den udfylder rammen helt. Det giver et flot, abstrakt billede, der virkelig fremhæver de mange linjer.
> Læs også: Makrofotografi uden særligt udstyr
4. Potteplanter

Er du typen, der har vindueskarmen fuld af planter, så har du mange forskellige motiver lige ved hånden.
Gå helt tæt på planter med store, takkede blade eller små, fine blomster, og fotografér sukkulenter og kaktus oppefra, hvor de ofte er helt symmetriske.
> Læs også: 10 sjove makromotiver du kan skyde derhjemme
5. Cykelkæder

Når du er færdig i huset, så gå en tur i garagen eller skuret og led efter detaljer på cyklen, motorcyklen eller bilen.
Cykelkæder, ringeklokker, udstødningsrør og kofangere er alle sjove motiver, der kan give fascinerende billeder, når du går helt tæt på.
> Læs også: Mellemringe - billig vej til makro
Les mer om: Slik isolerer du en utebod