Det kan godt være, vi i vores kølige hjørne af verden ikke har de mest farverige fugle eller fascinerende rovdyr, men vi har til gengæld masser af flotte insekter, der er et makrobillede værdigt.
Herunder har vi samlet lidt inspiration til, hvad du kan fotografere, når du skal ud og lufte makroobjektivet efter en lang vinter.
> Læs også: 3 lette sommerfugle, der giver flotte makrobilleder
1. Almindelig guldøje
Almindelig guldøje er, som navnet antyder, let at finde overalt i landet, og i foråret kan du endda opleve, at de dukker op i dit hus, fordi de har overvintret indenfor.
Insektet er først og fremmest interessant på grund af dets klare vinger og store, glinsende øjne. Det findes i de fleste skove, krat, parker og haver.
> Læs også: 3 tips til at fotografere guldsmede
2. Harlekin-mariehøne
Egentlig er harlekin-mariehønen en invasiv art, men ligesom den syvplettede mariehøne egner den sig godt til makrofotografi med sit flotte mønster og sin klare farve.
Det sjove ved harlekin-mariehøns er også, at de varierer meget i udseende. Nogle er postkasserøde, mens andre er mere orange eller gule, som den på billedet ovenfor.
Mariehøns er relativt langsomme og bliver sjældent skræmt eller flyver væk, så de er et let begyndermotiv. De findes især i skoven og i det åbne land.
> Læs også: Få fantastiske billeder af dråber
3. Grøn guldbasse
I billeordenen er den grønne guldbasse klart den mest farvestrålende og iøjnefaldende, og den er tilmed almindelig i det meste af landet.
Den findes især i lysninger i skoven og i skovbryn. Gå på jagt efter den, når solen skinner, for så bliver den metalgrønne krop helt changerende.
> Læs også: Makrofotografering uden særligt udstyr
4. Dueurtsværmer
Dueurtsværmeren er et oplagt motiv, hvis du ikke har et makroobjektiv til rådighed, fordi den er så stor, at du vil kunne få mange detaljer med, selv om du ikke kan forstørre insektet så meget op.
Den er speciel, både på grund af sin lyserøde farve og sin evne til at stå helt stille i luften med hurtige vingeslag. Dueurtsværmeren findes både i skovlysninger, skovbryn og i det åbne land.
> Læs også: Sådan skyder du makro uden makroobjektiv
5. Nøddesnudebille
I bevoksninger, hvor der findes nødder, kan du være heldig at finde den særprægede nøddesnudebille, der adskiller sig fra andre biller med sin lange snude.
Nødesnudebillen er under en cm lang, så du skal have et makroobjektiv med en forstørrelsesgrad på mindst 1:1, hvis du vil have et billede, hvor den står tydeligt frem.
> Læs også: Mellemringe - en billig vej til makro
6. Hedepletvinge
Det smukke mønster på hedepletvingens orange og hvide vinger gør den til et taknemmeligt makroobjektiv. Du kan finde den i overgangen mellem hede og mose, hvor der er rigeligt med blomsterflor.
> Læs også: 5 makromotiver du skal skyde i efteråret