Flere og flere nye objektiver er særligt lysstærke modeller, der giver en række fordele, når du fotograferer.
Du kan kende de lysstærke objektiver ved, at de har et meget lille blændetal skrevet på siden – ofte mellem F0.5 og F1.8.
Blænden er et variabelt hul i objektivet, som du kan styre fra kameraet eller på objektivet.
Er hullet stort, bruger du et lille blændetal, fx F1.8, og med et stort blændetal, fx F22, er hullet lille.
Har dit objektiv en stor blændeåbning kan mere lys at slippe igennem til kameraets billedchip, og det kan give nogle spektakulære billeder.
Her får du tre gode grunde til, du bør købe et lysstærkt objektiv.
1. Du kan bruge lysstærke objektiver i svagt lys uden at skrue højt op for ISO
De lysstærke objektiver har som sagt en større blændeåbning, og det gør det bl.a. muligt at skyde skarpere billeder i svagt lys.
De fleste fotografer skruer enten op for ISO'en eller aktiverer flashen, når lyset er begrænset, og det giver grynede fotos eller billeder med et kunstigt og hårdt lys.
Med et lysstærkt objektiv kan du bedre fange det sarte lys, der er først og sidst på dagen – eller indendørs til fx koncerter.
Et lysstærkt objektiv som dette Samyang objektiv gør det nemmere at skyde både landskaber, street og arkitektur i svagt lys.
> Læs også: Det betyder lysstyrken i dit objektiv

Der findes flere lysstærke vidvinkelobjektiver, der er specialdesignede til at kunne fange det bløde og lækre lys i den gyldne time – uden du skal skrue op for ISO'en.
© Shutterstock2. Du kan lave en kraftigere baggrundssløring
Du kan opnå en meget lille dybdeskarphed med objektiver på fx. F1.8, og det gør det lettere at skyde portrætter med en lækker baggrundssløring.
Med en lang brændvidde og god afstand til motivet får du flotte portrætter, hvor højlysene i baggrunden bliver til smukke bokeh-cirkler.
Derfor er de lysstærke objektiver også mange portrætfotografers yndlings, da det er muligt at forvandle en forstyrrende baggrund til en blød og lækker baggrund.
> Læs også: Derfor skal du kende disse 5 brændvidder.

Med et lysstærk objektiv kan du både få bløde bokeh-cirkler i dagslys og om aftenen. De bedste resultater får du, hvis der er små kunstige lys bagved motivet.
© Shutterstock3. Du får en utroligt høj detaljegrad og skarphed
Med et lysstærk objektiv, der kan indstilles til at skyde med meget store blændeåbninger, er det nemmere at lægge skarpheden lige der, hvor du vil have det.
Det er fx en fordel, hvis du fotograferer blomster eller insekter, og du gerne vil have billeder, hvor skarpheden ligger på et meget lille område.
Hos mange lysstærke objektiver er skarpheden i midten rigtig flot, men også helt ud i kanten af billedet, hvor også hjørnerne er helt skarpe.
Det gør det lettere at skyde flotte makrofotos i forhold til mere lyssvage objektiver, hvor det er sværere at lægge skarpheden præcist.

I et makrobillede er det meget svært at få hele motivet skarpt. Det skyldes den meget lille dybdeskarphed, du får med et lysstærkt objektiv.
© Shutterstock