I dag har systemkameraerne indhentet og på flere punkter overhalet spejlreflekskameraerne, som i mange år ellers var det eneste seriøse bud på et professionelt kamera.
Se her, hvorfor du skal vælge et systemkamera.
1. Systemkameraet er mindre og lettere
2. Du kan skyde flere billeder i sekundet
3. Systemkameraet er lydløst
4. Autofokus er i topklasse
5. Du får en avanceret søger
1. Systemkameraet er mindre og lettere
Systemkameraerne er ofte mindre og lettere end tilsvarende spejlreflekskameraer. Det skyldes blandt andet, at lyset lander direkte på sensoren i systemkameraet.
Lyset skal nemlig ikke reflekteres af et spejl op i søgeren, som det netop er tilfældet i et spejlreflekskamera. Derfor er de fleste spejlreflekskameraer tungere og tykkere.
> Læs også den nye e-bog i Fordelszonen: Sådan får du flottere landskabsbilleder.
2. Du kan skyde flere billeder i sekundet
Generelt kan et systemkamera skyde flere billeder i sekundet end et spejlreflekskamera. Det skyldes, at det ikke er nødvendigt at klappe et spejl og ned mellem hvert billeder.
Med nogle spejlreflekskameraer kan du også få rigtig mange billeder i sekundet, men generelt klarer systemkameraerne de mange billeder i sekundet bedst.
I et Sony A9 II kan du fx skyde 20 billeder i sekundet i fuld opløsning, uden du oplever, at søgeren bliver sort mellem hvert billede. Det er ikke muligt med et spejlreflekskamera.
> Læs også: 7 hemmeligheder i dit kamera, der giver bedre billeder.
3. Systemkameraet er lydløst
I systemkameraer har du mulighed for at skyde billeder lydløst, hvor du samtidig bruger kameraets søger. Også dette skyldes, at et systemkamera bruger en elektronisk lukker og ikke et spejl.
Et lydløst kamera er fx brugbart, når du fotograferer sport eller andre begivenheder, hvor du ikke må larme eller blot vil fotografere mere anonymt.
> Læs også: Få styr på kameraernes sensorstørrelser.

Ved introduktionen i starten af 2019 kostede systemkameraet Canon EOS RP over 10.000 kroner, men i dag fås det for 8.795 kroner, hvilket gør det til et af de allerbilligste kameraer med den store full-frame-sensor.
© Canon4. Autofokus er i topklasse
Særligt på autofokus fører systemkameraerne.
Flere af modellerne har nemlig såkaldt hybridfokus, der kombinerer det bedste fra den hurtige fasedetektion med den præcise kontrastdetektion.
I systemkameraerne kan du også bruge øje- og ansigtsgenkendelse, hvor kameraet selv stiller skarpt. Endelig har flere systemkameraer i dag også mulighed for at følge et motiv automatisk. Her følger kameraets autofokus motivet, uanset hvordan det bevæger sig.
> Læs også: Sådan bruger du kontinuerligt autofokus.
5. Du får en avanceret søger
Systemkameraerne har også søgere, hvor du allerede inden, du skyder dit billede, kan se, hvordan dybdeskarpheden og lyset vil se ud. Det giver en stor sikkerhed, når du fotograferer.
Efterhånden er de digitale søgere også så skarpe, at du ikke oplever forsinkelser eller dårlig kvalitet i søgeren.
De fleste spejlreflekskameraer tilbyder dog mange af de samme funktioner, hvad angår brugen af en elektronisk søger. Det er dog kun muligt, hvis du bruger lcd-skærmen på kameraet og ikke den optiske søger.
Hvis du stadig er i tvivl, om du skal vælge systemkamera eller spejlrefleks, har vi gennemgået flere fordele og ulemper her.
> Læs også: Her er de bedste kameraer lige nu.