Nyt Nikon Z 5 er et full-frame-kamera til begyndere

Det nye Nikon Z 5 er et oplagt valg for de, der skal købe deres første kamera – eller skifte det gamle spejlrefleks ud – og gerne vil have full-frame. 

© Nikon

Nikon Z 5: Systemkamera med full-frame-sensor til begynderne

For ni måneder siden kom Nikon Z 50, et systemkamera med APS-C-sensor, der skulle tiltrække begyndere og entusiaster. Nu er begynderkameraet med full-frame her.

21. juli 2020 af Sarah Marie Winther

Nikon har i de sidste par år sendt en række spændende kameraer på markedet. 

Der var Nikon Z 7, der henvendte sig til de professionelle fotografer, der først og fremmest skulle bruge høj opløsning.

Så var der Nikon Z 6, der henvendte sig til sportsfotografer og videofotografer, der gerne ville betale for hastighed og stabile optagelser.

Og i oktober sidste år kom så Nikon Z 50, et APS-C-kamera til begyndere og entusiaster, der enten skulle have deres allerførste kamera eller skifte deres gamle spejlreflekskamera ud. 

Men der er ingen der siger, at man skal starte med APS-C, bare fordi man er begynder. Og det nyeste skud på stammen i Z-serien er Nikon Z 5 – et let, kompakt og brugervenligt systemkamera med full-frame-sensor til begynderne. 

> Læs også: Vores indtryk Nikon Z 6 og Z 7

Samme høje opløsning som Z 6

Nyt Nikon Z 5 er et full-frame-kamera til begyndere

Det nye Nikon Z 5 har en fleksibel, berøringsfølsom skærm.

© Nikon

Det nye Nikon Z 5 er udstyret med en full-frame-sensor på 24,3 mio. pixels, hvilket er næsten lige så meget som storebroren Z 6, der har en sensor på 24,5 mio. pixels.

Den elektroniske søger har 3,7 mio. punkter, hvilket er lige så meget som i Z 6, og autofokussystemet på 273 punkter er også det samme. Kameraet kan desuden optage video i 4K, og så har det indbygget billedstabilisering og vejrforsegling.

Til gengæld er den lille LCD-skærm ovenpå kameraet væk, og opløsningen er kun halvt så høj på LCD-skærmen bag på kameraet som på Z 6. 

Det er dog helt bevidst, at det er her, der er sparet, for begge dele giver en forlænget batteritid, lover producenten.

> Læs også: Derfor er et full-frame-kamera bedst

Nyt kitobjektiv er det letteste i sin klasse

Nyt Nikon Z 5 er et full-frame-kamera til begyndere

Det nye 24-50mm kitobjektiv fylder kun ganske lidt, når det er zoomet ud. 

© Nikon

Nikon Z 5 vil kunne købes sammen med et helt nyt objektiv, Nikkor Z 24-70mm F4.0-6.3. Objektivet er en slags budgetversion af det populære og alsidige 24-70mm F2.8.

Det er da også markant mindre og lettere end lukusudgaven – faktisk er Nikkor Z 24-50mm det korteste og letteste objektiv i sin klasse, og derfor er det oplagt til begynderen, der ikke vil slæbe for meget udstyr rundt. 

Prisen for kamerahuset og kitobjektivet kommer til at ligge på 14.690 kr, og kittet vil være i butikkerne i sensommeren 2020.

> Læs også: Skal jeg vælge systemkamera eller spejlreflekskamera? 

To nye telekonvertere på banen

Nye telekonvertere til Nikon Z-serien

Med de to nye telekonvertere kan Nikon Z-brugere få endnu mere ud af deres teleobjektiv. 

© Nikon


Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...