World Press Photo 2018 Ung tyrefægter med rød jakke
SPORT

Billedet 'The Boys and the Bulls' af den danske fotograf Nikolai Linares Larsens er blandt de nominerede i sportskategorien.

© Nikolai Linares Larsen

World Press Photo afslører de nominerede for 2018

De nominerede til den prestigefyldte pressefotokonkurrence World Press Photo er blevet offentliggjort, og der er flere skandinaviske fotografer, der er sluppet gennem nåleøjet.

14. februar 2018 af Sarah Marie Winther

Hvert år bliver der taget flere millioner pressebilleder af fotografer og fotojournalister verden over. De fleste ser vi kun flygtigt, når vi bladrer igennem en avis eller skimmer en netartikel, og det er nok de færreste mennesker, der kan huske alle de billeder, de ser på en dag.

Men nogle få billeder har en ganske særlig kvalitet, som får os til at stoppe op og tænke os om. Det er den slags billeder, World Press Photo hylder og hædrer.

Ligesom i de forgangne år er der i år flere skandinaver blandt de nominerede i årets World Press Photo. 

Den danske freelancefotograf Nikolai Linares Hansen har taget billedet 'The Boys and the Bulls' (øverst) af en meget ung tyrefægter i den spanske provins Almeria. Billedet er nomineret i sportskategorien. 

Norden flot repræsenteret ved World Press Photo 2018

World Press Photo Amerikansk ægtepar foran gammelt nedslidt hus
CONTEMPORARY ISSUES

'White Rage' er taget af den norske fotograf Espen Rasmussen og er nomineret i Contemporary Issues-kategorien.

© Espen Rasmussen

Billedet 'White Rage' af et fattigt amerikansk ægtepar, der sidder udenfor deres nedslidte hus, er taget af den norske fotograf Espen Rasmussen og er nomineret i kategorien Contemporary Issues. 

Husk, at du kan deltage i Digital FOTOs fotokonkurrence hver måned. Læs mere her.

World press photo 2018 Nordkoreansk vagt står ved siden af en fyldt tribune
Contemporary issues

'North Korea' er ganske enkelt titlen på dette virkningsfulde billede, som er taget af den svenske fotograf Roger Turesson.

© Roger Turesson

Billedet af den spinkle sikkerhedsvagt, der bevogter udgangen fra Kim Il Sung-stadionet under det store Pyongyang Marathon, hedder 'North Korea' og er taget af den svenske fotograf Roger Turesson. Det er ligeledes nomineret i kategorien Contemporary Issues.

World press photo 2018 Unge piger ligger i sygesenge
PEOPLE

'Resignation Syndrome' hedder dette billede af to unge piger, der lider af 'opgivenhedssyndrom', som den svenske fotograf Magnus Wennmann har taget.

© Magnus Wennmann

I kategorien People er et billede taget af den svenske fotograf Magnus Wennmann blandt de nominerede. 

'Resignation Syndrome' er en diagnose, der dækker over en komalignende tilstand, hvor patienterne ikke reagerer på smerte og må mades via sonde. 

Fænomenet har hidtil kun ramt flygtningebørn i Sverige, der har fået afvist deres asylsag. Billedet er af søstrene Djeneta (th.) og Ibadeta fra Horndal, der har ligget bevidstløse i henholdsvis to et halvt år og et halvt år. 

Vinderne af årets konkurrence vil blive afsløret til prisuddelingen i Amsterdam den 12. april.

Du kan se alle de nominerede billeder til World Press Photo 2018 i de mange kategorier her. 

Se også de bedste billeder fra World Press Photo 2017 galleriet her

Se også vinderbillederne fra World Press Photo 2016 i galleriet her

Se nogle af de bedste billeder fra World Press Photo 2015 i galleriet her

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...