Hvis der er ét tidspunkt, du skal holde batterierne opladt og hukommelseskortene klar, så er det efteråret. De gyldne farver på træerne, de frostkolde nætter og de tågede morgener er alle faktorer, der giver mulighed for at få fantastiske billeder.
Herunder får du et skud inspiration til, hvad du skal gå på jagt efter i det farverige landskab.
Spindelvæv med dugdråber
Et af de smukkeste motiver, der dukker op i kølvandet på de faldende temperaturer, er edderkoppespind med dugdråber på.
For at få så tydeligt et spind som muligt, skal du fotografere i modlys, for så bliver sollyset brudt i de mange små vanddråber.
Du kan også bruge et makroobjektiv og en stor blændeåbning og gå helt tæt på spindelvævet. Det vil give en fantastisk baggrundssløring med en glitrende bokeh.
> Læs også: Her er alt hvad du skal vide om makrofotografi

Der er flere måder at fotografere de smukke spindelvæv på, men det bedste er fotografere mod solen, for så bliver spindelvævet mest tydeligt.
© ShutterstockSvampe i skovbunden
Har du en skov eller bare et par træer i nærheden, vil du kunne finde masser af tegn på efterårets komme – svampe, kastanjer, æbler, grankogler og bær er bare nogle af dem.
Der findes masser af fotogene svampe, men fluesvampen er én af dem, alle kan genkende, og med sin røde farve lyser den flot op i skovbunden.
Gå helt ned i knæ, når du fotograferer, og brug en stor blændeåbning, fx F3.5. På den måde får du isoleret svampen fra skovbunden.
> Læs også: Det betyder blændeværdierne på dit objektiv

Gå helt tæt på fluesvampen for at få masser af detaljer i den særprægede overflade.
© ShutterstockTågede landskaber
Tåge kan give dine landskabsbilleder en helt anden stemning og atmosfære, og efteråret byder på masser af tågede morgener – du skal bare stå tidligt op.
Derudover er det en god idé at finde et højt udsigtspunkt, gerne over en skov eller en by, for så kan du bruge tågen til at skabe lag i billedet.
Brug en kort lukkertid for at få mest mulig tekstur i tågen, fx 1/400 sekund.
> Læs også: 5 gode grunde til at skyde i raw

Tåge er et flygtigt fænomen, som oftest kan ses ved solopgang.
© ShutterstockSpejlinger i skovsøer
Et motiv, der er smukt året rundt, er spejlinger – men om efteråret gør de gyldne blade dem altså bare lidt mere imponerende.
Brug et teleobjektiv til at skabe et komprimeret perspektiv, og udelad himlen i din komposition. Kig også efter huse eller andre interessante elementer.
Hvis vinden giver krusninger på vandet, så brug en lang lukkertid til at udglatte overfladen, så du får en blød spejling.
> Læs også: Alt hvad du skal vide om komposition

Et lille hus på bredden giver blikfang i et ellers ensartet billede.
© ShutterstockBagbelyste træer
Efteråret kan give fantastiske solnedgange, men en solnedgang i sig selv er ikke noget ret interessant motiv. Det er den til gengæld, hvis du placerer ét eller flere træer foran den.
Brug en lille blændeåbning, fx F8.0, så får solens lys en stjerneagtig form med lange, tynde spidser, og du får god dybdeskarphed i landskabet.
> Læs også: 3 tips der giver dig flottere billeder af solnedgangen

Brug et træ til at filtrere solens lys og dermed få et interessant billede af solnedgangen.
© Shutterstock