Mand bader i solnedgangen

Det er sjældent midt på dagen er lyset er bedst, når du skyde flotte billeder. Det er snarere, når solen står lavt og lyset er blødt og lækkert.

© Shutterstock

3 skarpe tips til at fotografere i modlys

Modlys er mange fotografers værste mareridt, men i virkeligheden er det i modlys, du kan skabe nogle af de mest interessante billeder. Vi fortæller, hvordan du kan gøre modlyset til din ven, hvis du skruer på de rigtige steder på dit kamera og overvejer kompositionen en ekstra gang.

En klassisk tommelfingerregel siger, at man skal fotografere med solen i ryggen, men sandheden er, at du kan få forrygende billeder, hvis du trodser denne regel.

Det stærke modlys kan faktisk udnyttes til at få fantastiske pletskud. Det kræver bare, at du indstiller dit kamera korrekt til opgaven og overvejer den mest ideelle billedkomposition.

Her får du 3 tips til at fotografere i modlys:

1. Skyd dine billeder på det rette tidspunkt
2. Flyt solen ud til siderne
3. Brug spejlninger til at skabe fantastiske modlys-fotos

1. Skyd dine billeder på det rette tidspunkt

De bedste tidspunkter til fotografering i modlys er kort efter daggry og kort før solnedgang. Her er lyset blødere, himlen mere dramatisk, og du slipper samtidig for portrætter, hvor modellen står og skimter på grund af det stærke lys.

Hvis du drømmer om at lave smukke silhuetter i fx solnedgangen, kan du bruge modlyset, men her er det vigtigt, at du sørger for, at motivet går fri af baggrunden.

Sørg for at bruge kameraets funktion til spotmåling, da du ellers risikerer at få en baggrund, som overeksponerer.

> Læs også: Sådan bruger du spotmåling

Konstruktionsarbejdere på stillads i solnedgangen

Du kan få fantastiske billeder i modlys, hvis du skyder genkendelige motiver i solnedgangen.

© Shutterstock

2. Flyt solen ud til siderne

Hvis du skal lykkes med at få en god eksponering af solen, kan det hjælpe at flytte solen ud i siden af billedet. Ofte vil dine billeder blive bedre, når solen er i kanten af billedet, fordi du ikke får helt så meget lys ind sensoren. 

Ved at flytte solen ud til siden af dit foto, kan du også skabe en interessant komposition, hvor du bruger motivets skygger aktivt. 

Hvis du har problemer med at få en god eksponering af både dit motiv og solen, kan du bruge bracketing, som går ud på, at du sætter flere eksponeringer sammen til ét billede, hvor både skygger og højlys har alle detaljer.

> Læs også: 4 veje til anderledes fotos af solnedgange

Solnedgang over New York

Du kan tydeliggøre solens stråler ved kun delvist at inkludere solen i billedet. På den måde kan du skabe et anderledes lysindfald, hvor strålerne trækkes ud. 

© Shutterstock

3. Brug spejlninger til at skabe fantastiske modlys-fotos

Hvem siger, at et godt modlysbillede absolut skal have jord og planter som forgrund og en ren himmel som baggrund? Vil du have noget anderledes, kan du jagte spejlinger i vand i form af sø, fjord og hav. 

Det giver dig en meget interessant for-, mellem- eller baggrund til dit næste skud, når de mange farvetoner i himlen og solen spejles i vandets krusninger. Effekten er stor, uanset hvor meget vandet fylder i kompositionen. 

> Læs også: 7 tips til at fotografere flottere landskaber

Solnedgang spejles i vandet.

Hovedmotivet, som reflekteres, er i sig selv et stærkt motiv. Sørg derfor for at rense ud i din komposition og undgå overflødige elementer.

© Shutterstock

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...