• Min side
  • Mine gemte artikler
    • Kamera
    Sådan komm...

    Sådan kommer du i gang med at fotografere analogt

    Der er noget fascinerende ved analoge billeder. Her er alt det, du skal vide, før du (igen) kaster dig over fotografering på analogfilm.

    Af
    -
    7. august 2024
    © Shutterstock

    Ligesom vinylplader og kasettebånd har analog fotografering på film fået en mindre genkomst. Det kan nemlig give fascinerende billeder, der ikke er teknisk perfekte, skarpe og fri for korn, men som ofte har en anden charme, end de digitale fotos, du er vant til.

    Det analoge kamera fungerer altså som et sjovt supplement til digitalkameraet, og fordi der et begrænset antal billeder på en film, og du er bevidst om, at hvert billede koster penge, vil du typisk fotografere på en anden måde end med digitalkameraet.

    Du kan heller ikke tjekke resultaterne på en skærm, men må vente til filmen er fremkaldt. Derfor bruger du typisk mere tid på hvert billede, så du er mere koncentreret om fx kompositionen.

    Her kan du se, hvordan du kommer i gang med at fotografere analogt, og så får du vores gode råd, som du kan bruge, uanset om du aldrig har haft et filmkamera i hænderne, eller om du også tog billeder i de analoge dage.

    Indholdsoversigt

    1. Vælg det rigtige kamera

    Du skal naturligvis have et analogt kamera for at tage billeder. Der er mange at finde på brugtmarkedet, og de findes i mange forskellige typer. De mest gængse benytter 35 mm-film – også kaldet 135-film, hvor hvert billede i størrelse svarer til full-frame i et digitalkamera og fylder 24 x 36 mm på filmen.

    Person med analogt kamera

    Du kan købe dit analoge kamera brugt, hvor der er mange typer at vælge mellem, der bruger 35 mm-film. Du kan fx få analoge kompaktkameraer som dette.

    © Shutterstock.com

    2. Vælg den rigtige film

    Til 35 mm-format, som er det mest almindelige, er der to hovedtyper af film. Negativfilm bruges, når du vil have papirbilleder. Den anden type er dias, som bruges til lysbilleder. I dag kan begge typer skannes, så du får dem digitalt. Udvalget af negativfilm er klart størst, og medmindre du vil have gang i et gammelt lysbilledapparat, vil vi anbefale dig at bruge negativfilm.

    Du kan vælge mellem sort-hvid og farvefilm, og de enkelte filmtyper har forskellige karakteristika. Der kan være forskel i kontrasten, farvemætningen, farvetonen med mere.

    Analog film i 35 mm-format.

    Priserne for film varierer en del, men regn med at give omkring 100 kroner for en rulle 35 mm-film.

    © Shutterstock.com

    I et digitalkamera stiller du lysfølsomheden ved hjælp af ISO-indstillingen. I analogfotografering bestemmer filmen lysfølsomheden, og derfor fås filmene med forskellige ISO-værdier. Jo højere ISO-værdi, jo højere er lysfølsomheden, og jo mere kornede bliver billederne. Til svagt lys eller hurtige motiver kan du vælge en film med en forholdsvis høj ISO-værdi, fx ISO 800, mens du til dagslys kan vælge fx ISO 200.

    Filmene fås typisk med plads til enten 24 eller 36 billeder. Nogle kameraer til 35mm-formatet tager billeder i halvformat, så kameraet kan få dobbelt så mange billeder – i en lidt ringere kvalitet – ud af filmen. Det gælder fx Olympus Pen.

    Kvinde tager billeder med analogt kamera på stranden

    Med et digitalkamera kan du se det billede, du har taget, på skærmen med det samme, men med et analog kamera må du vente, til billederne er fremkaldt. 

    © Shutterstock

    3. Sådan tager du billeder med et analogt kamera

    Filmen monteres i kameraet – helst i svagt lys, og når du har taget et billede, køres filmen frem, så den er klar til næste eksponering. Det sker enten ved hjælp af en motor, eller ved at du manuelt trækker den frem via en arm på kameraet.

    Film i et analog amera.

    Når man lægger film i kameraet, trækkes selve filmen over i højre side, hvor den fæstnes på tromlen. Derefter lukkes kameraet.

    © Shutterstock

    Nogle kameraer måler lyset og vælger automatisk indstillinger, der bør give en god eksponering. Mange kameraer kan automatisk registrere filmens ISO-værdi. På andre skal du indstille, hvilken ISO-værdi din film har, så kameraet eksponerer rigtigt.

    Vælger kameraet ikke selv eksponeringen, må du manuelt indstille lukkertid og blænde efter lysforholdene. Her kan man tage udgangspunkt i den såkaldte Sunny 16-regel.

    4. Sådan får du fremkaldt dine film

    Når det sidste billede på filmrullen er eksponeret, kan du ikke længere køre filmen frem. Så skal den rulles tilbage i kassetten, hvor den ikke bliver udsat for lys, indtil den er fremkaldt. Kameraer med motordrev ruller typisk filmen tilbage automatisk. Har du ikke motordrev, spoler du filmen ind ved hjælp af et hjul.

    Når filmen er tilbage i kassetten, kan du aflevere den til fremkaldelse. Det kan du gøre i flere fotobutikker, men ikke alle tager imod analoge film. Søg evt. på “fremkaldelse af film” på Google for at finde steder, hvor du kan indlevere filmen.

    Analogt billede

    Billedet her er taget analogt på film, og negativet er skannet.

    © Kristoffer Engbo

    Hos forhandleren eller på hjemmesiden kan du typisk vælge, om du blot vil have fremkaldt filmrullen, så du selv kan skanne den, om du også vil have digitale udgaver, og om du desuden vil have papirbilleder.

    En ren fremkaldelse af en hel film koster typisk omkring 50 kroner. Vil du have digitale billeder, koster det omkring 100 kroner ekstra, men prisen afhænger af, hvor høj opløsning, du vil have. Vil du også have papirbilleder, koster det cirka 100 kroner ekstra. Priserne kan dog variere en del.

    Nogle butikker kan fremkalde i løbet af få timer, mens leveringstiden hos andre kan være et par uger.

    Negativerne får du typisk som strimler med fire til seks billeder på hver strimmel. Har du en filmskanner, kan du selv skanne negativerne for at få digitale billeder.