Nikon Z 7

Nikon Z 7 er et af Nikons første spejlløse full-frame-kameraer.

© Nikon

Systemkameraet: Årtiets store vinder

Det spejlløse systemkamera gik i løbet af 2010’erne fra at være en kameratype, vi så ned på, til vores foretrukne. Digital FOTOs tekniske redaktør fortæller her, hvorfor de spejlløse kameraer har sejret.

29. januar 2020 af Kristoffer Engbo

Selv om flere producenter havde spejlløse systemkameraer på programmet, da vi gik ind i 2010’erne, var der ikke nogen her på redaktionen, der kunne drømme om at vælge et systemkamera frem for et spejlreflekskamera i 2010.

Nu kan vi nærmest ikke forestille os at vælge spejlrefleks igen. De spejlløse kameraer har i dag så mange fordele, at spejlrefleks virker gammeldags. Og derfor tøver jeg ikke med at sige, at systemkameraet har sejret i det forgangne årti.

Hvad er der så sket, siden jeg og mine kolleger er gået fra nærmest at se ned på de spejlløse kameraer til at foretrække dem? 

En hel masse faktisk.

>Læs også: Systemkamera vs. spejlrefleks

Flere gode fotos med de spejlløse kameraer

Essensen er, at jeg i dag får flere gode billeder med et spejlløst systemkamera, end jeg gør med et spejlreflekskamera. Det skyldes især to ting. Den ene er kameraernes hastighed, der ofte er højere end i spejlreflekskameraerne, og den anden er, at autofokus i de bedste spejlløse har overhalet spejlrefleks.

På de spejlløse systemkameraer dækker fokuspunkterne stort set hele billedfladen. Og ved hjælp af blandt andet øjeregistrering finder de spejlløse systemkameraer selv ud af, præcis hvor de skal stille skarpt, og de fastholder fokus, selv når motiver bevæger sig hurtigt rundt i billedfladen og kommer langt ud mod kanterne.

Det betyder, at jeg skal bruge meget mindre energi på fokus. Det er nærmest slut med at flytte fokuspunkter manuelt – kameraet klarer det hele, når jeg bare har indstillet fokussystemet korrekt til at starte med. 

I stedet kan jeg koncentrere mig om kompositionen og andre kameraindstillinger. Det er faktisk en helt ny måde at fotografere på i forhold til spejlrefleks.

Bedre søgere i spejlløse systemkameraer

Bruger man live view på et spejlreflekskamera, får man de samme muligheder, men det er meget mere besværligt at bruge skærmen til at komponere på frem for søgeren.

Og når nu vi er ved søgeren, så var de i 2010 grovkornede, hakkende og små i de spejlløse kameraer i forhold til de store klare søgere i spejlreflekskameraerne.

I dag får man et jævnt stort billede, der opdateres hurtigt, og så får man vist farver og lys præcis, som det bliver på billedet, hvilket igen kræver live view på spejlreflekskameraerne.

Det betyder, at jeg hurtigt ser, hvis der er noget galt, mens jeg med et spejlreflekskamera kan tage mange billeder, før jeg opdager, at de fx bliver for mørke.

Der er selvfølgelig også andre ting, som spiller ind. Med den elektroniske lukker i spejlløse kameraer kan jeg fotografere helt lydløst, hvis der er brug for det. 

Udvalget af objektiver og kvaliteten af objektiver til spejlløse systemer er efterhånden fremragende. Og så er det rart, at kameraerne typisk ikke fylder så meget.

Video for abonnenter: Så godt er systemkameraet Sony A9 II til sport

Her er spejlreflekskameraerne stadig foran

Spejlreflekskameraerne er stadig en smule foran på et par punkter. Batterilevetiden er generelt noget bedre, og så har den optiske søger sine fordele i nogle få situationer, hvor det går rigtig stærkt, eller lyset er meget svagt.

Video for abonnenter: Vi har prøvet spejlreflekskameraet Canon EOS-1D X Mark III 

Der er stadig noget lækkert ved at få et stort, robust spejlreflekskamera i hænderne, men jeg får bare mere ud af de bedste spejlløse kameraer i dag.

PS: Skal jeg også udråbe årtiets store taber, så er det faktisk ikke spejlreflekskameraet, men kompaktkameraet. I 2010 fremstillede de japanske kameraproducenter, ifølge brancheorganisationen CIPA, 109 mio. kompaktkameraer. Tallet for 2019 er endnu ikke helt klart, men det vil sandsynligvis bliver under 7 mio. Det er noget af en mavepuster.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...