Adobe Photoshop Elements 2019

Adobe er klar med en opdateret udgave ef billedredigeringsprogrammet Adobe Photoshop Elements 19.

© Adobe

Ny Photoshop Elements gør billedredigering endnu nemmere

Adobe har netop lanceret Photoshop Elements 2019, der byder på flere smarte muligheder for den kreative fotograf. Her får du overblikket over de vigtigste nyheder.

4. oktober 2018 af Poul Siersbæk

Hvert efterår opdaterer Adobe det populære billedredigeringsprogram Photoshop Elements, som er en neddroslet og billigere udgave af det professionelle Adobe Photoshop CC. 

Det gælder således også i år hvor Adobe Elements 2019 nu er på gaden.

Selv om Photoshop Elements er en lillebror til Photoshop CC, er programmet spækket med avancerede funktioner. Det gælder lige fra organisering til raw-konvertering. 

I de senere år har Adobe dog i højere grad fokuseret på automatiserede funktioner og kreative indslag end traditionelle billedbehandling i Photoshop Elements 2019.

> Få inspiration og hjælp til billedbehandling i Photoshop Elements med vores videokurser om programmet i Fordelszonen. (Du skal være abonnent for at se vores kurser)

Adobe Photoshop Elements 2019

Den opdaterede Home Screen i Adobe Photoshop Elements 2019 gør den nemmere at finde inspiration.

© Adobe

Photoshop Elements 2019 Understøtter HEIF-filer

Derfor kommer det ikke bag på os, at dette også er tilfældet med Photoshop Elements 2019, selv om vi også havde håbet på, at nogle af de mere krævende og avancerede funktioner fra storebroren nu var kommet til Photoshop Elements.

Alligevel er der grund til at glæde sig over mange af de nye tiltag i Photoshop Elements 2019. 

For eksempel er det positivt, at Adobe Photoshop Elements 2019 nu understøtter Apples pladsbesparende HEIF-format – dog kun i programversionen til Mac.

> Læs mere om Apples HEIF-format i artiklen her.

Adobe Photoshop Elements 2019

Med Auto Selection gør Adobe Photoshop Elements 2019 det utroligt nemt at fritlægge et motiv.

© Adobe

Kreative tiltag i Adobe Photoshop Elements 2019

Ellers står den på udbyggede muligheder for at lave collager, og du kan tilføre tekst til billederne på nye måder i Adobe Photoshop Elements 2019. 

Desuden kan du fx også lave dele af billedet om til en stregtegning, og du kan tilføre en poleret effekt med både tekster og rammer, der gør sig godt på sociale medier.

> Læs mere om Photoshop Elements og få tips og tricks her

Adobe Photoshop Elements 2018

Der er kommet flere muligheder for at lave sjove kreationer med tekst i billederne i Adobe Photoshop Elements 2019.

© Adobe

Adobe har gjort det nemmere at komme i gang med billedredigeringen i Photoshop Elements 2019, så du fx kan starte, hvor du slap sidste gang, og der er flere inspirerende forslag og videoer at gå på opdagelse i, når du har åbningsbilledet oppe på skærmen. 

Du kan se videoer, der gennemgår de nye tiltag i Adobe Photoshop Elements 2019 i Fordelszonen her.

Også nyt til videofolket i Photoshop Elements 2019

Samtidig med lanceringen af Photoshop Elements 2019 er Adobe også klar med en ny Adobe Premiere Elements 2019 til videoredigering. 

Som sædvanligt kan programmerne købes hver for sig eller samlet:

  • Adobe Photoshop Elements 2019 alene koster 775 kroner. 
  • Har du i forvejen Photoshop Elements 2018, kan du opgradere for 637,50 kroner. 
  • Pakken med både Photoshop Elements 2019 og Adobe Premier Elements kan købes for 1162,50 kroner. 

> Se meget mere om Photoshop Elements 2019 hos Adobe på hjemmesiden her.

> Se meget mere om Photoshop Premiere Elements 2019 hos Adobe på hjemmesiden her.

Redaktionen anbefaler:
100 tips og kurser til billedbehandling 

Har du helt styr på, hvordan du gør farverne flottere og detaljerne skarpere, når du redigerer dine billeder? Ellers er det måske nu, du skal lære det. 

Digital FOTO har netop udgivet en ny bog med 100 tips og kurser til Photoshop, Lightroom og Elements. Bogen er skrevet, så der er noget til alle niveauer. Altså får du glæde af den, uanset om du er nybegynder eller allerede fotograferer i raw og redigerer alle dine billeder. 

Med bogen i hånden kan du nemt bringe dine billeder til helt nye højder takket være de udførlige trin for trin-vejledninger, hvor vi guider dig gennem de forskellige funktioner, justeringsmuligheder og effekter. 

> Lige nu kan du få bogen 100 Tips og kurser med to numre af Digital FOTO for kun 49 kroner + porto. I alt 98 kroner. Læs mere om bogen her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...