kamera ohjelmavalitsin P-ohjelma
© Shutterstock

Sådan bruger du P-programmet i dit kamera

Auto-programmet er godt til at sikre hæderlige skud af de fleste motiver, men går du skridtet videre til programmet P, får du nye muligheder, der giver dig endnu bedre billeder.

Stort set alle kameraer har det fuldautomatiske program Auto, som sikrer dig hæderlige billeder af selv de sværere motiver. Med Auto analyserer kameraet nemlig selv, hvilke indstillinger det skal bruge til det pågældende motiv. Men Auto-funktionen ved ikke, hvad du egentlig har tænkt med billedet. 

Skal en person for eksempel være tydelig eller som silhuet? Det ved Auto ikke, og det er i situationer som denne, at P-programmet kommer til sin ret. 

Hvad er P-programmet

P-programmet er et af kameraets tre halvautomatiske programmer. Fælles for de tre programmer er, at de giver dig mere kontrol over kameraet end ved Auto. 

Når du bruger P-programmet, er din vigtigste opgave at bestemme, hvilken ISO-værdi, du vil skyde med. 

Når du har besluttet dette, tager kameraet resten af de store beslutninger for dig. Det betyder, at kameraet selv vælger lukkertid og blændeværdi, så dit billede hverken bliver for mørkt eller for lyst.

> Se video: Disse muligheder har du med P-programmet. 

En kyststrækning med hus tæt ved havet

P-ohjelmalla kamera valottaa kuvat mahdollisimman tasaisesti. Jalustaln käyttö parantaa asiaa.

© Shutterstock

Undgå slørede billeder med P-program 

P-programmet lader dig som sagt selv indstille ISO. Det giver flere muligheder, end når du fotograferer på Auto, for der bestemmer du ikke noget selv. 

Selvom P-programmet bestemmer lukkertid og blænde for dig, kan du stadig påvirke de to. På kameraets multifunktionshjul kan du nemlig justere, om lukkertiden skal være hurtigere eller langsommere, end kameraet foreslår. 

Kameraet ændrer automatisk blændeåbningen tilsvarende, så du får et billede uden alt for mørke eller lyse områder. Derfor er P-programmet meget anvendeligt, hvis du for eksempel oplever, at dine billeder bliver slørrede på grund af en for langsom lukkertid. 

> Læs også: Sådan fungerer ISO i dit kamera.

P-program er godt til portrætter

Når du vælger en hurtig lukkertid bliver blændeåbningen også større, og dybdeskarpheden derfor mindre. Det giver som regel flotte portrætter, hvor personen er skarp, men baggrunden sløret. 

Du kan også indstille hvidbalancen, når du bruger P-program. Du kan nemlig selv vælge, hvordan kameraet måler lyset i billedet. Det er som regel ikke muligt, hvis du skød på Auto i stedet. 

Læs også:: Forstå dybdeskarphed på 5 minutter.

kameran ISO-painike
© Shutterstock

Kom godt i gang med P-program

P-programmet vælger du på dit programhjul. Er du i tvivl om, hvad knapperne på dit kamera betyder, kan du finde dem her. Her kan du også se, hvor multifunktionshjulet typisk sidder på et kamera.

Med P-programmet kan du også bruge eksponeringskompensation, hvis billederne bliver for mørke eller lyse.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du indstiller din hvidbalance, skal du læse med her. Vil du vide mere om, hvilken betydning kameraets lysmåling har på dit billede, kan du læse mere her.

Når du har mestret P-program, kan du gå videre til de to andre halvautomatiske programmer. De to programmer hedder blændeprioritet og lukkertidsprioritet.

Læs også: Få en lille lommeguide til indstilling af blænde, lukkertid og lysmåling.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...