De bedste fotoprodukter fra 2021.

Nu får du overblikket over de absolutte topscorere fra 2021.

© DigitalFOTO

Her er de bedste fotogadgets fra året der gik

Her på Digital FOTO anmelder vi hvert år mange hundrede fotoprodukter. Her kan du se højdespringerne fra 2021 – nemlig de produkter der fik den højeste karakter.

2021 var et stærkt år, når det kommer til nye fotoprodukter. 

Her på Digital FOTO har vi testet og anmeldt flere hundrede fotogadgets, og nu har vi også rangeret de bedste gadgets i hver sin kategori. 

Se her, hvilke produkter der klarede sig bedst og fik den højeste karakter.

Den bedste kameradrone i 2021 

DJI Mavic 3

Den kameradrone, der fik den højeste karakter i 2021 var DJI Mavic 3. 

Forud for lanceringen af Mavic 3 gik en masse rygter, der næsten var for gode til at være sande.

Et af de mest vedholdende rygter gik på, at dronen ville få en stor Four Thirds-sensor. 

Det viste sig at være sandt, og den nye sensor er da næsten også dobbelt så stor som den hidtidige standard på en tomme. 

Billeder og video fra Mavic 3 har også meget større dynamisk omfang, end vi har været vant til. 

Skyggerne indeholder væsentligt flere detaljer, og optagelser om aftenen i byens lys fremstår ualmindeligt skarpe og detaljerede og med mindre støj end nogensinde.

Læs den fulde anmeldelse af DJI Mavic 3 her.

De andre topscorere i samme kategori

DJI Mavic 3.

Hovedkameraet fra Hasselblad er på 24 mm F2.8. Det sekundære har en tele svarende til 162 mm F4.4. Det gør det muligt at komme tættere på fx dyr uden at forstyrre.

© DJI

Den bedste kameratelefonen i 2021

OnePlus 9 Pro 256 GB

Flagskibet fra kinesiske OnePlus er udviklet i samarbejde med den legendariske svenske kameraproducent Hasselblad. 

Det ses blandt andet i brugerfladen i den tilhørende app, der er inspireret af Hasselblads software og kameramenuer. 

Tilmed er udløserknappen på skærmen orange ligesom på de eksklusive kameraer fra den svenske producent.

I dagslys minder gengivelsen meget om den, man får fra de nye iPhones. 

I svagere lys, fx når man fotograferer i den blå time eller tager indendørs portrætter, foretrækker vi klart farverne fra OnePlus-telefonen frem for iPhone 12 Pro Max. 

De bliver mere naturtro og står flottere og meget tiltalende. 

Med telefonens nattetilstand kan man få virkelig flotte billeder, når det er stort set mørkt, og også her slår OnePlus-telefonen iPhone. Det er imponerende.

Læs den fulde anmeldelse af OnePlus 9 Pro 256 GB her.

De andre topscorere i samme kategori

OnePlus 9 Pro.

OnePlus 9 Pro er tilmed billigere end Apples og Samsungs konkurrenter.

© OnePlus

Det bedste tilbehør i 2021

Vallerret Ipsoot

Disse fotohandsker er blandt de bedste produkter, vi har anmeldt i det forgangne år.

Handskerne består af af tre lag og har merinould inderst.

Den elegante Ipsoot er storebror til den udmærkede Markhof Pro 2.0, der pludselig føles lidt tyndbenet. 

Handskerne er kraftige, og derfor bliver betjeningen af kameraet naturligt nok lidt udfordret.

Noget af det spraglede anti-skrid-mønster på undersiden er udskiftet med lækkert sort gedeskind. Der er vandtætte lynlåslommer, og Ipsoot er varmere end lillebroren.

Læs den fulde anmeldelse af Vallerret Ipsoot her.

De andre topscorere i samme kategori

Vallerret Ipsoot

Du kan åbne til både pege- og tommelfingre, hvilket gør handsken ideel til fotografen.

© Vallerret

Få overblikket over alle de andre kategorier her

Vi har selvfølgelig også samlet de bedste redigeringsprogrammer, skærme, zoomobjektiver, objektiver med fast brændvidde – og ikke mindst de bedste kameraer fra 2021.

Du kan få det totale overblik lige her.

Er du ikke abonnent på Digital FOTO?

Du kan få adgang til alle vores anmeldelser, når du abonnerer på vores magasin Digital FOTO. 

Se alle vores gode tilbud lige her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...